Kasinoregler lempes
Kasinoregler lempes
Kasinoregler lempes
De borgerlige partier og Enhedslisten er blevet enige om at lægge pres på justitsminister Frank Jensen (S) for at få lempet kasinolovgivningen.
Justitsministeren får nu et skriftligt pålæg i form af en beretning fra Folketingets retsudvalg om at ændre reglerne, så jackpotgevinster kan udbetales på check, og kasinoerne får mulighed for at opbevare oplysninger om gæsterne i mere end to måneder samt videregive oplysningerne til andre kasinoer.
Bag denne opfordring står samtlige borgerlige partier og Enhedslisten. De er utilfredse med, at den revision af lovgivningen, der blev stillet kasinobranchen i udsigt i 1993, lader vente på sig. /ritzau/