Erhvervsmanden Jesper Laustrup Nielsen, bedre kendt som Kasi-Jesper, har været gennem en større finansiel rutsjetur efter salget af andelen i Pandora i 2010, og på boligmarkedet er det ikke gået meget bedre.
AG Københavns ejer måtte nemlig bide et tab i sig, da han solgte den ene af sine ejendomme, et 198 kvadratmeter stort hus på Hvidpilevej i Glostrup, i slutningen af marts.
Det skriver Boliga Kendte
Ifølge nye tal fra tinglysningen gav Kasi-Jesper håndslag på et købstilbud på 3,5 mio. kr., hvilket er en rund million kroner mindre, end hvad han selv gav for boligen i 2008.
Huset var oprindeligt udbudt til knap 4,2 mio. kr., så det lykkedes altså køberen at forhandle næsten 700.000 kr. – ca. 17 procent – af prisen.
Kasi-Jesper behøver dog næppe at flytte på herberg.
Nogle af de mange millioner, han har tjent via smykkevirksomheden Pandora, er blandt andet sat i to huse på Mallorca, det ene på 870 kvadratmeter og det andet på 600 kvadratmeter.
Se den gamle salgsopstilling for Kasi-Jespers Glostrup-villa her