Et sted i København sidder en gruppe mennesker, der forsøger at optrevle de tilbudskarteller, der kostede Brian Hetland og Erik Andersen deres levebrød.
- Når karteller laver aftaler, hvor de skiftes til at få ordrer ved at aftale, hvordan de byder, er de forsigtige med at afsætte spor, og dybest set behøver de ikke at skrive aftalerne ned, siger chefen for ’center for efterforskning og karteller’, Peter Langkjær, til BT.
Derfor er hans hold af jurister, økonomer og forhenværende politifolk fra blandt andet rejseholdet ofte afhængige af en whistleblower der vil lægge kortene på bordet.
Svært at bevise
- Det er super svært at løfte beviserne i den slags forbrydelser, men heldigvis er det sådan, at det ofte bliver svært for parterne at holde styr på det hele. På et tidspunkt bliver der noteret noget i kalenderen eller sendt en sms, og det er de ting, vi samler, så vi kan dokumentere de ulovlige aftaler, siger Langkjær, der fortæller, at end ikke hans afdeling ved, hvor udbredt kartellerne er, eller hvor meget de koster samfundet.
Tocifret milliardbeløb
- Alene i sagen med el-kartellet blev mellem 200 og 300 virksomheder dømt, og der var tale om mere end en milliard kroner. Bagmandspolitiet (SØK) regnede på et tidspunkt ud, at der er tale om et tocifret milliardbeløb, som samfundet går glip af, siger Peter Langkjær.
Charlotte Sachs Bostrup, der har instrueret filmen ’Kartellet’, er vred over, at karteldannelse er så almindeligt i Danmark:
- Det er så udbredt, at det bliver opfattet lidt ligesom at gå over for rødt, når der ikke kommer biler. Men det handler ikke bare om at være lidt flosset i kanten. Det er ren og skær organiseret kriminalitet, der går ud over vores velfærdssamfund. Vores skoler, børnehaver, plejehjem, sygehuse og så videre.
- Kartellerne har snabelen nede i fælleskassen, derfor er det et stort samfundsproblem, siger Charlotte Sachs Bostrup til BT.