I dag, fredag, løber sæsonens første udgave af 'Vild med dans' af stablen. Allerede inden de første trin er trådt i den populære dansekonkurrence, er et af de mest omtalte navne EM-helten John ’Faxe’ Jensen. Og umiddelbart er det ikke på grund af den tidligere forboldspillers formodede evner på et dansegulv.

John ’Faxe’ Jensen, der tilbage i 1992 skød Danmark på kurs mod Europamesterskabet i foldbold med sit mål til 1-0 i finalen mod Tyskland, er nok ikke umiddelbart det navn, som de fleste ville tænke på, hvis de skulle forestille sig en potentiel superdanser.

Faxes er da heller ikke at finde på toppen af oddsene hos de mange bettingselskaber, der udbyder spil på årets 'Vild med dans'-vinder. Jo, hvis man vender tabellen på hovedet.

Og der var da heller ikke umiddelbart jubel, da John ’Faxe’ Jensens dansepartner i 'Vild med dan's, veteranen Karina Frimodt, fik at vide, hvem hun skulle oplære. Det fortæller hun til BT.

»Da jeg først fik at vide, at det var en sportsmand, tænkte jeg ’fedt, så har han nok god udholdenhed’. Men da jeg så fik at vide, at det var John, så tænkte jeg, ’åh nej, en fodboldspiller. Og så en fodboldspiller på 50 år. Nu kommer jeg på hårdt arbejde’«, lyder det fra Karina Frimodt.

Pessimismen blev dog forholdsvis hurtigt vendt til en positiv stemning. For lige netop positiv, det er et af plus-ordene, som Karina Frimodt sætter på sin dansepartner.

»Han er en virkelig sympatisk mand. Og så er han virkelig en glad person. Og dansen … den arbejder vi på«, uddyber Frimodt.

John ’Faxe’ Jensen var, som mange nok ved, i mange år fodboldspiller på topniveau. Blandt andet blev det til ophold i Hamborg og Arsenal. Og selvfølgelig Brøndby. Men selvom fodbolden har givet ham mange ting, blandt andet flere medaljer, så har den ikke forberedt ham på et liv som danser. Overhoved.

»Jeg kan overhoved ikke bruge fodbold til noget i forbindelse med dans. Vi tidligere fodboldspillere har stive led og dårlige hofter. Og så er vi ikke ret smidige. Men vi kan underholde. Og det regner jeg også med at gøre«, fortæller John ’Faxe’ Jensen.

Første udgave af sæsonens 'Vild med dans' løber over skærmen fredag aften på TV 2. I første afsnit vil der dog ikke blive en reel taber, da ingen forlader showet i aften.

Du kan læse meget mere om 'Vild med dans' og finde BTs omfattende dækning af programmet her.