Morten Olsen
Testkampen viste et landshold i fin form i store dele af kampen. Midtbanen ændres efter pausen, og det koster mod slutningen.
7
Stephan Andersen
Landsholdets nye førstevalg var solid i fødderne og kan ikke lastes for målene. Gav en farlig ripost, men ellers en fin indsats.
7
Lars Jacobsen
Kombinationerne med Mikkelsen og indlæggene kunne være bedre. Defensivt fik han ligesom resten af firekæden problemer i anden halvleg.
4
Jores Okore
En solid første halvleg, som desværre blev efterfulgt af en lidt mere rystet anden halvleg, hvor opspillet lod noget tilbage at ønske.
4
Daniel Agger
Kaptajnen ryddede fint op i de optræk til slovakisk fare, der nåede forbi midtbanefilteret. Flere stærke blokeringer på Hamsiks skud.
7
Jesper Juelsgård
Juelsgård blev modigere, som kampen skred frem. Når ikke op til Hamsik ved 1-2-målet og var væk ved indlægget til 1-3-scoringen.
4
William Kvist
Lukkede helt ned for slovakkernes stjerne Marek Hamsik. Med fremme i enkelte raids, men ellers en sædvanlig disciplineret kamp af Kvist.
7
Niki Zimling
Solid spilopbygger og dynamisk fremad banen. Én af Danmarks bedste i den enkelte halvleg, han fik. En nøglespiller i Olsens VM-kampagne.
10
Christian Eriksen
En godkendt halvleg af Eriksen, men så heller ikke mere. Lider under meget lidt kamptræning efter sin lange ferie i Holland, og skarpheden manglede.
4
Tobias Mikkelsen
Scorede sit første landskampsmål og spillede en fin kamp på den højre kant, som Rommedahl kan få svært ved at erobre tilbage.
10
Michael Krohn-Dehli
Danmarks bedste på dagen. Fortsætter formen fra EM og ikke Brøndby. Satte gang i offensiven næsten hver gang, Danmark kom frem.
10
Nicklas Bendtner
Flagrede meget rundt på kanterne og var derfor sjældent at finde i boksen. Havde en tendens til at varme bolden en smule for meget.
4
Lasse Schøne
Fordelte boldene fint efter sit indhop, men gjorde ellers ikke det store væsen af sig. En del af den midtbane, der mistede grebet efter pausen.
4
Nicklas Helenius
Havde enkelte gode aktioner - blandt andet en aflevering mellem benene på en slovak, der blev til en farlig chance mod slutningen.
4
Jakob Poulsen
Formåede ikke sammen med Stokholm at bremse slovakkernes midtbane i anden halvleg. Ikke Poulsens bedste halvleg på landsholdet.
4
Nikolai Stokholm
Startede sit indhop på glimrende vis, men falmede ligesom resten af holdet. Dum fejlaflevering kostede til slovakisk 1-3-føring.
4
Udskiftninger: Lasse Schøne ind for Christian Eriksen (46.), Nicklas Helenius ind for Nicklas Bendtner (46.), Jakob Poulsen ind for Niki Zimling (46.), Nikolai Stokholm ind for William Kvist (61.), Kasper Lorentzen ind for Tobias Mikkelsen (75.), Lasse Nielsen ind for Daniel Agger (75.)
{embedded type="node/polls" id="21804127"}