Ståle Solbakken - 4
0-4 på Bernabeu er ikke cifre der knækker FCK. Havde sat spillerne godt op, og FCK var godt med i de første 20 minutter.
Johan Wiland - 02
Mavelanding efter pragtkampen mod Juventus. Kostede 1-0 målet ved at fejlbedømme indlæg, og i 2. halvleg peb det om ørerne på ham.
Lars Jacobsen - 4
Anføreren var med til at skabe flere af FCKs bedste tilbud i kampen. Ros for modet til at gå med frem. Defensivt en blandet aften.
Olof Mellberg - 4
Svigtede markering af Ronaldo ved 2-0, og andre fejl i løbet af kampen. Omvendt godt fat i den franske landsholdsangriber Benzema.
Ragnar Sigurdsson - 4
Blev overløbet af en klog Ronaldo ved 1-0, og der var perioder, hvor han var på hælene, når de kom buldrende. Men stadig godkendt indsats.
Pierre Bengtsson - 02
Tydelige problemer mod en rapfodet di Maria, og havde det generelt svært i det høje tempo. Lærerig aften for svenskeren.
Rurik Gislason - 7
Klart bedste FCK’er. Allerede efter 30 sekunder var han i soloridt mod målet. Turde en masse fremad banen og gav liv i FCK-offensiven.
Claudemir - 4
God i perioder i 1. halvleg, men faldt i niveau efter pausen. Klog i boldomgangen og med til at holde styr på den centrale akse.
Thomas Delaney - 4
Med til at løse en svær opgave over for Reals tre centrale midtbanespillere. Stod godt defensivt, men lavede fejl, når tempoet blev rigtig højt.
Youssef Toutouh - 02
Ståles kanin i startopstillingen, men den unge offensiv-spiller faldt hurtigt ud i det høje niveau, og meget få gode ting fra ham.
Nicolai Jørgensen - 4
Viste sin styrke rent fysisk i duellerne med Real-spillerne, og havde flere gode løb fremadrettet. Løb tør for benzin efter pausen.
Daniel Braaten - 4
Klog spiller, der var god til at trække tempoet ud af kampen og køre bolden rundt i de gode perioder. Absolut godkendt fra nordmanden.
Gennemsnit: 3,7