Venstres Landsmøde, Odense Congress Center, lørdag d. 6. november 2010 kl. 16.36

Søren Pinds hånd er knyttet. Øjenlågene er knuget sammen, så både det raske øje og glasøjet forsvinder bag brillestellet. Venstreløven råber med fordums sejrsrus i stemmen.

- Og kan I huske 2001? Det var som en dæmning, der bristede. Det var, som lå der et nyt Danmark forude. De Radikale uden for indflydelse. DE RADIKALE! Kan I huske det!? Det kan jeg så godt huske! MED FRYD!

Pind sætter fra talerstolen fut i de halvsøvnige tilhørere - hos mange er tankerne på aftenens fest. Men nu klapper de. Smiler. Nikker. De Radikale uden for indflydelse. Det ‘midtersøgende, magtsyge parti - det pragmatiske helvede’, der i generationer har støttet primært Socialdemokratiske regeringer. Men som også har ‘blandet sig i borgerlige anliggender’, som et par Venstre-medlemmer udtrykker det sarkastisk. Partiet har endda siddet i to borgerlige regeringer. Første gang i Hilmar Baunsgaard-regeringen fra 1968 - 1971, senest under Schlüter i to år fra 1988 - 1990.

Men siden 2001, som Pind tænker tilbage på med fryd, har partiet haft historisk lille indflydelse. Og det er uvant for De Radikale rødder. Ikke rart. ‘Det har gjort ondt på selvforståelsen. Rigtig ondt’, som den afgående eks-udenrigsminister Niels Helveg-Pedersen udtrykker det over for B.T.

Blokpolitikken og VKO-alliancen kappede for alvor det Radikale kit, der historisk har bundet blokkene sammen i dansk politik.

Resterne af Det Radikale Venstre flød langsomt til en side - mod venstrefløjen. Forankret. For en stund.

B.T.s forside, mandag 7. maj 2007

’SPRÆNGER RADIKAL FOLKETINGSGRUPPE - KHADER GÅR FRA JELVED’

Det er ingen tabloid tilsnigelse, når journalisterne bag denne artikel kalder Ny Alliance-stiftelsen en bombe under dansk politik.

Et opgør med store dele af moderne dansk politik lurede lige om hjørnet. Og danskerne elskede det. Allerede dagen efter B.T.s afsløring af Khaders, Samuelsens og Seebergs projekt viste en Analyse Danmark-undersøgelse, at 39 pct. af danskerne enten ville stemme på eller ville overveje at stemme på partiet.

Artiklen, der ledsagede målingen hed i øvrigt ‘Kong Khader æder de Radikale’.

Morgenen efter havde 5.400 personer meldt sig ind via partiets hjemmeside, og partiet var dermed større end Enhedslisten. Medlemstallet fortsatte med at stige. Den 11. maj blev målinger offentliggjort, som viste 22 mandater i Folketinget. Efter en uge havde Ny Alliance ifølge partiets hjemmeside over 18.000 medlemmer, hvoraf 10.300 havde betalt kontingent.

Hos lederen Marianne Jelved så det skidt ud. Vælgerne fossede ud af midterkarret.

Ny Alliance var et protestopgør med Jelveds ultimative krav til en eventuel SR-regering om at skrotte 24-årsreglen. En protest mod De Radikales forankring på venstrefløjen. Et opråb om mere samarbejde med Anders Fogh Rasmussen og De Konservative. En succes.

Uheldigvis for både Jelved og Khader og co. ender 2007-valget i farceagtige tilstande for begge partier. 22 fugle på taget ender i 5 fugle i hånden for Khader. Og Jelved taber ni mandater på gulvet. Midten i dansk politik går fire umulige år i møde.