Hvem var verdens bedste fodboldspiller i 2015?

Det bliver afgjort d. 11. januar i Zürich, og nu har FIFA kogt de 23 nominerede til den prestigefyldte Ballon d'Or ned til et finalefelt bestående af tre. At Cristiano Ronaldo og Lionel Messi er blandt de tre giver sig selv, mens der var mere spænding om, hvem der ville fuldende trioen. Her faldt valget på Neymar, der blandt andre blev valgt foran klubkammeraten Luis Suarez.

Der er dog næppe den store tvivl om, at vinderen (som altid fristes man til at sige) skal findes mellem ærkerivalerne Messi og Ronaldo. Lionel Messi har vundet prisen fire gange, mens Ronaldo gar tre guldbolde stående i privaten. Den portugisiske Real Madrid-stjerne var vundet Ballon d'Or de seneste to år og kan med et hattrick udligne i den interne Messi vs Ronaldo-dyst.

Mandag blev det også offentliggjort, hvem der er blandt de tre nominerede til titlen som årets træner. Her faldt valget på Josep Guardiola (Bayern München), Luis Enrique (FC Barcelona) og Jorge Sampaoli (landstræner for Chile).

De tre nominerede til årets mål, den såkaldte Puskas-pris, blev Alessandro Florenzi (Roma), Wendell Lira (Vila Nova Futebol Clube) og Lionel Messi (FC Barcelona)

{embedded type="node/polls" id="39945812"}