Det er et spørgsmål om liv eller død for Helena og Mettes ufødte børn at have en speciel babyalarm for hørehæmmede. Men de kan ikke få den udleveret, før de har født et levende barn.

Højgravide Mette Cecilie Halskov Aaen frygter for sin søns liv, hvis hun ikke har en babyalarm til døve fra dag ét efter fødslen.

- Han kan ende med at blive kvalt, hvis jeg ikke hører ham, når han græder. Skal jeg så sidde og glo hele natten på mit barn, siger hun.

Barnet har en hjertefejl, og derfor kan han risikere at få problemer med vejrtrækningen. Derfor er det vigtigt, at Mette kan høre det mindste grynt fra sin søn, da han ellers kan ende med at blive helt blå af mangel på luft. Samme frygt deler Helena Christina Gade, der er gravid i 36. uge . Hverken hende eller hendes mand kan høre.

- Skal min mand og jeg ligge med vores nyfødte barn imellem os og have en tråd om fingeren, han kan rykke i, når han vågner, spørger hun.

De to kvinder har kæmpet en kamp mod uret med Københavns Kommune om at få udleveret babyalarmerne, som koster 4.000 kroner, og som man ikke bare kan gå ned og købe i en almindelig babyudstyrsbutik. Nu nærmer fødslen sig for dem begge, og de har først nu fået at vide, at de kan få babyalarmerne. Men de kan først få dem udleveret, når de kan fremvise barnet for kommunen.

- Hun sagde til mig, at jeg først kan få alarmen, hvis jeg har født et levende barn. Det er lidt som om, de siger mellem linjerne, at barnet jo kan dø, så de vil lige vente med at se, om de gider bruge pengene på det, siger Helena.

I Herlev Kommune, får man udleveret alarmen før fødslen ifølge Danske Døves Landsforbund, men BT har ikke overblik over, hvor mange kommuner, der gør det. Landsforbundet er dybt forarget over Københavns Kommune.

- Sagen er helt absurd. At få babyalarmen bevilget og leveret før fødslen er et spørgsmål om at vide, at trygheden er i orden. Døve bruger alarmens vibrationer til at høre, om barnet græder og bruger alarmen allerede på hospitalet, når de lige har født, siger formand Janne Boye Nimelä.

Københavns Kommune udleverer først hjælpemidler til handicappede, når de har behov for det og ikke før, så derfor får Helena og Mette ikke deres babyalarm før fødslen.

- Jeg kan godt forstå, det kan være en speciel situation, når man er gravid og hørehæmmet. Men normalt behandler vi alle ens og handicappede får først et hjælpemiddel, når der er et konkret behov, siger områdechef for Hjælpemidler og Biler i Københavns Kommune Christine Jensen. Det konkrete behov i denne sammenhæng er først, når barnet er født. Men kommunen vil nu tage sagen op og diskutere, om de skal gøre en undtagelse, når det gælder døve gravide.