Der er sket meget, siden BT fulgte Laura Andreasen og 16 andre kræftramte unge på en tur til Lanzarote. For den spinkle teenagepige går det kun én vej: Fremad.

Maj 2013: Laura Andreasen ligner næsten ’en forpjusket fugleunge’ på 36 kilo, med tjavset hår, spinkle arme og mørke rande under øjnene.

Januar 2014: Den 15-årige teenager griner og smiler, når værelseskammeraten og ny bedste veninde Jessica skubber hende på en gynge på efterskolen Sjørringvold i Nordjylland. De før næsten indsunkne kinder er blevet runde. Laura har kulør i ansigtet og vigtigst af alt: En paryk, så folk ikke længere kigger mærkeligt, fordi hun ser anderledes ud.

- Nu ligner jeg en normal pige. Jeg er meget glad for den og tager den kun af, når jeg skal sove, siger Laura Andreasen.

Hendes hår er aldrig vokset ud igen, som det ellers burde, selvom det nu er syv år siden, hun blev erklæret ’officielt rask’ efter en svulst i lillehjernen.

Nemmere at være Laura

I det hele taget har Laura Andreasen længe kæmpet for at blive en normal teenager. For når man halter, hører dårligt, ikke kan huske eller orientere sig så godt, fordi man har fået et utal af kemokure og tilbragt timevis i en sygeseng, er det ikke altid lige nemt at være som de andre. På efterskolen, hvor Laura Andreasen begyndte i sommeren 2013, er det dog blevet væsentlig nemmere at være Laura. Ingen har nemlig haft behov for at spørge, hvorfor hun har en paryk, eller hvordan det har været at være så tæt på at dø.

- Det er rigtig rart, at de behandler mig som en normal pige, siger Laura Andreasen.

Først for ganske nylig har hun fortalt alle de andre elever om parykken. Hun skal nemlig snart have en ny med en anden farve, og så lægger man jo alligevel mærke til, at hendes hår ikke er ægte.

For Laura selv er kræftsygdommen ikke noget, der fylder så meget i tankerne mere:

- Selve min sygdom tænker jeg ikke så meget på. Det er mere de ting, jeg ikke kan, som jeg tænker over. Jeg har svært ved at holde balancen, og jeg er ikke så udholdende. Heldigvis er der mange af de andre, der er søde til at gå lidt langsommere, når vi går en tur på tre kilometer hver morgen, siger Laura Andreasen.

For den 15-årige pige har den ny begyndelse betydet, at hun nu får den fornødne hjælp. Hun oplever ikke længere at blive kaldt ’dum’ af sine lærere, hvis hun ikke forstår deres forklaringer, fordi hjernen har sagt stop.

- Lærerne på efterskolen er gode til at hjælpe, så jeg bedre forstår det. De siger ikke, at man er dum, fortæller Laura.

Rart at kunne noget

Efterskolen i Thisted i Nordjylland huser 60 elever og er egentlig for ordblinde. Laura er ikke ordblind, men hun er fagligt bagud, fordi hun i så lang tid har været væk fra skolen, da hun var syg.

- Jeg har altid været den, der ikke kunne noget. Det er rart at være et sted, hvor man kan lidt mere end de andre, siger Laura Andreasen, der har dansk som favoritfag. Matematik og engelsk er stadig lidt svært.

Snart skal hun og de andre efterskoleelever på skiferie i Sverige. Det glæder den 15-årige pige sig til, selvom balancen måske kan drille lidt.

- Jeg skal i hvert fald prøve. Det vil jeg!, siger Laura med stor begejstring i stemmen.

Fakta. Lauras sygdom:

laura De første symptomer på en hjernesvulst viser sig i februar 2007. Laura kaster op og er svimmel.

Lægerne fjerner svulsten ved en operation i hjernen.

Efter 31 kemo- og strålebehandlinger bliver Laura erklæret rask i oktober 2008.

Hun indlægges igen i maj 2012, fordi lægerne tror, hun har fået tilbagefald. Men det viser sig, at hun har vand i lungerne. Hun får suget i alt to liter vand ud.

På grund af sit svækkede helbred får Laura lov til at komme med på en tur til Lanzarote i maj 2013, arrangeret af foreningen Familier med kræftramte børn.