Nordisk Råds Natur- og Miljøpris på 350.000 danske kroner er gået til danske Selina Juul, der har grundlagt forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad, som er Danmarks største frivillige bevægelse mod madspild.

»Selina Juuls vedvarende fokus på madspild – i samarbejde med andre interessenter – har ført til en reduktion af madspildet i Danmark,« står der i bedømmelseskomiteens begrundelse.

Selina Juul arbejder ulønnet som frivillig talskvinde for bevægelsen, som hun selv tog initiativ til i 2008.

BNB