Kajakroer fundet død på Nordfyn
49-årig kajakroer er natten til onsdag fundet død.
49-årig kajakroer er natten til onsdag fundet død.
En 49-årig mand sejlede tirsdag eftermiddag ud for at fiske i en kajak, og han er natten til onsdag fundet død ud for kysten ved Otterup på Nordfyn.
- Man finder ham klokken 01.00 i nat lige ud for Midskov ved Gabet, fortæller Erik Skov, vagtchef ved Fyns Politi.
Familien meldte ham tirsdag aften klokken 23.15 savnet, da de ikke havde hørt fra ham og ikke kunne fange ham på hans mobil.
- Her satte vi en eftersøgning i gang, og lige godt 01.00 finder vi ham i vandet, siger Erik Skov.
Manden blev sendt til Odense Sygehus, hvor man forsøgte genoplivning. Men han havde ligget i vandet for længe og blev erklæret død. De pårørende er underrettet.