"Affæren" - som er Trads' eget foretrukne udtryk - er blevet en trussel for hele hans troværdighed. Selv om der endnu er mindst et par måneder til advokat Ebbe Mogensens afsluttende procedure i sagen, kan man allerede forudse verbal-angrebet på den afgørende dag:

Hvordan kan man stole på en mand, som både levede et dobbeltliv på sit arbejde og i sit privatliv? Rasmus Trads, som skrev en bog om sig selv, sit liv og sin sag, uden overhovedet at nævne eksistensen af elskerinden, Carina Dillonaier? Hvordan kan man tro på resten af hans forklaring, når så vigtig en del er enten udeladt eller bagatelliseret?

På en måde er problematikken en klassiker: Enhver mand vil til alle tider så længe som muligt benægte omfanget af sine sidespring. Netop denne benægtelse må ligge fast forankret i hankønnets gener.

Selv ønsker Rasmus Trads stadig ikke at tale om det. Det er til at forstå. Hver gang, han konfronteres med sit mareridt, lyder standardsvaret: "Hvilken mand har ikke haft en - affære?"

Da B.T. spurgte Trads allerede før retssagen startede i november, var hans svar nærmest irritation: "Den affære var ikke noget. I relation til Kurt Thorsen var Carina kun med et par gange.

Jeg kan ikke forestille mig, at Thorsens advokater får lov til at bore i det forhold. Det har slet ingen relevans i sagen. Det vil dommeren ikke tillade".

Ingen enlig svale

Siden har elskerinden selv forklaret i retten, at hun i årene 1997-98 mødtes med Trads og Thorsen "mellem 20 og 30 gange". Bl.a. en lang række frokost- og middags-møder i ind- og udland.

Desværre for Rasmus Trads og Carina Dillonaier blev forløbet i retssagen således ganske anderledes end forventet. Der er boret en hel del i forholdet Trads-Dillonaier. Og det er ikke slut endnu.

Carina Dillonaier ventes indkaldt til vidne-afhøring en tredje gang i nær fremtid.

Når det sker, er der lagt op til endnu en test af eks-elskerindens troværdighed. Spørgsmålet er bl.a., om hun har løjet under vidneansvar i byretten. Her vil taktikken være den samme, som den er i relation til Trads:

Hvis Carina Dillonaier har løjet bare een gang i retten, så står også hele hendes troværdighed på spil.

Selv har Dillonaier f.eks. forklaret, at hendes venskabelige forhold til Rasmus Trads startede allerede i 1995, kort efter Trads' ansættelse som direktør i PFA Byg, hvor Dillonaier var og er ansat som overassistent.

Parrets seksuelle forhold blev ifølge både Trads og Dillonaier først indledt "i forsommeren 1997".

Direktøren og elskerinden skrev i perioden op imod 100 hede kærestebreve til hinanden.

En korrespondance, som i sig selv er usædvanlig, idet parret dels mødtes på arbejdspladsen hver dag, dels mødtes under hemmelige private former et par aftener om ugen.

Desuden kørte Trads ofte Carina både til og fra arbejde i firmabilen.

Det var angiveligt en del af de mange kærligheds-breve, Carina Dillonaier på Trads' opfordring fjernede fra hans skrivebord i PFA den 20. januar sidste år. Dagen, da Trads blev fængslet og skandalen afsløret.

Men ikke før den 7. februar i år udleverede elskerinden en kuvert med breve til politiet.

Om der er tale om den samme kuvert - og om andet end de strengt private papirer blev fjernet fra Trads-kontoret - vil muligvis aldrig blive opklaret. Det forbliver en af PFA-sagens store gåder.

Hvis nogle af de hede breve f.eks. er dateret før forsommeren 1997, så har Carina Dillonaier et problem.

For så kan Thorsens advokater hævde, at hun har løjet i retten, da hun fortalte om starten på Trads-romancen.

Trads-elskerinden var netop i starten af deres forhold forlovet med en jævnaldrende mand, som i sagens natur intet kendte til Carinas daværende sidespring med hendes chef, Trads.

Forklaringen om, at Trads-Dillonaier-forholdet var platonisk de første ca. 18 måneder, kan derfor skyldes hensynet til denne mand.

Og en sådan lille nødløgn er jo ikke i sig selv kriminel.

En hemmelighed

Hvad de beslaglagte breve fortæller, er dog indtil videre en hemmelighed. Det spørgsmål blev for to uger siden diskuteret for lukkede døre i byretten. Kurt Thorsens advokater har krævet, at otte af brevene beslaglægges som relevant bevis-materiale i sagen.

Et krav, som dommerne i Østre Landsret nu skal tage stilling til.

I første omgang sagde byrettens dommer nej, angiveligt af hensyn til Carina Dillonaier.

På den ene side kan en offentliggørelse af brevenes samlede indhold være krænkende for Dillonaiers privatliv. På den anden side kan indholdet også være relevant for PFA-sagen.

Balancen mellem netop disse to synspunkter har nu sat dommerne i landsretten på en særdeles vanskelig opgave.

Afgørelsen ventes at trække ud i flere uger. I ventetiden kan både parterne og offentligheden stille sig selv det spørgsmål, som aldrig vil blive besvaret:

Hvorfor og hvordan evnede Rasmus Trads at leve sit dobbelte dobbeltliv?

Til den allersidste dag før PFA-skandalens afsløring spillede han sine fire svære roller uden at fortrække en mine.

Rollerne som henholdsvis ægtemand, elsker, PFA-direktør og dokument-falskner.

Selv da den samlede PFA-ledelse gik ham hårdt på klingen tre dage før afsløringen, var hans afvisning overbevisende. Trads fortrak ikke en mine. Som løgner var han i en klasse for sig.

Samtidig tog han chancer, som kun de færreste ville gøre i hans sted. Bl.a. spiste han frokost med sin elskerinde i Tivolis restaurant Grøften.

En lokalitet, der bestemt ikke er kendt som noget diskret gemmested. Tværtimod.

Var Trads fascineret af selve spændingen på afgrundens rand? Var hans tilværelse på samme tid blevet himmel og helvede? Havde han "bare" spundet sig ind i et net, hvor han ikke så nogen vej ud?

Drømte han måske om et helt nyt liv - eventuelt som direktør for Kurt Thorsen og med Carina Dillonaier som den næste kvinde ved sin side? Eller var han simpelthen bare Kurt Thorsens tossegode medløber?

For at besvare disse spørgsmål, skal man bore langt dybere i Rasmus Trads' psyke, end en almindelig dansk retssag er i stand til.

Men netop i psyken kan nøglen til en del af hans motiver findes.

Sikkert er det, at Trads er en sammensat natur. At hans selverkendelse må have lidt et knæk i minutterne, timerne og dagene efter 20. januar sidste år.

I hvert fald ligger hævnen ham på sinde - hævnen over Kurt Thorsen. Selv har Trads ikke uden temperament sagt det på denne måde:

"Jeg tør ikke garantere for min reaktion, hvis Thorsen bliver frikendt"...

Ved at læse hans egen bog får man heller ikke noget svar på det store spørgsmål:

Hvorfor og hvordan magtede han sine dobbelte liv?

Man får bl.a. at vide, at han ikke er hævntørstig i relation til Kurt Thorsen. Trads nøjes selv med betegnelsen bitter.

Man får at vide, at hans voksne søn af første ægteskab, 24-årige Jesper, måtte have psykolog-hjælp efter skandalens afsløring.

At Jespers faderbillede totalt krakellerede. Og man får også at vide, at Carina Dillonaier ikke var den første elskerinde i Rasmus Trads' liv.

Da Trads mødte sin nuværende fru Lise for 18 år siden, var han stadig gift med sin første kone.

Lise Trads kender således selv rollen som elskerinde. Hvordan hun nu har oplevet rollen som den bedragne hustru, ved kun de aller nærmeste. Men hun må være gjort af stærkt stof.

Trods sin mands både forretningsmæssige og følelsesmæssige svindel, har hun valgt den tavse loyalitet.

Det samme med Carina

Det samme har tilsyneladende eks-elskerinden, Carina. Hun har konsekvent nægtet ethvert kendskab til det faktum, at Trads og Thorsen lavede forretninger sammen.

Trods sine 20-30 møder med Thorsen sagde hun under sin afhøring i retten:

"Det er muligt, der blev talt forretninger ved disse sammenkomster. Men jeg hæftede mig ikke ved snakken.

Jeg spurgte aldrig om noget - og fik aldrig noget at vide".

Til gengæld har elskerinden åbent erkendt, at hun bl.a. pjækkede fra arbejdet i PFA for at drage med chefen på luksus-rejser til Kurt Thorsen i Spanien.

Bl.a. oplevede hun, hvad der er de færreste kontorassistenter beskåret: En weekend i fyrstesuiten på Madrids dyreste hotel, Ritz. Med i prisen for denne luksus er bl.a. en privat butler.

Hun elskede Rasmus Trads i den periode. Hun ønskede sig et liv med ham - men inderst inde kendte hun godt begrænsningen.

Eksempelvis satte han grænsen ved det barn, hun brændende ønskede sig.

Som en slags trøst fik Carina Dillonaier i stedet en hund. En Cocker Spaniel, som også har fået sin lille birolle i PFA-sagen:

Hunden og dens ejerinde blev sendt til luftning i selve Dronningens Amaliehave, da Trads 13. januar sidste år forfalskede André Lublins underskrift i foyeren på Admiral Hotel.

Få uger forinden havde Carina fortalt en veninde, at hendes forhold til Trads ikke kunne fortsætte.

Ikke fordi han var gift. Ikke fordi hun måtte dele ham med en anden. Årsagen var jalousi.

Carina følte sig alt for kontrolleret af en stadig mere jaloux Rasmus Trads.

Deres hede forhold var således ikke uden problemer.

Men det var for intet at regne mod det mareridt, der fulgte. Det blev til noget mere, end den klassiske historie om chefen og hans unge elskerinde.