Samtalen fra Guatemala varede kun 52 sekunder. Tanja havde på denne korte tid nået dels at bebrejde sin kæreste, at hun ikke havde hørt fra ham siden afrejsen 14 dage tidligere.

Dels at fortælle, at hun savnede ham. At hun derfor ville rejse retur til Brøndby Strand før beregnet.

Tirsdag eftermiddag mødte 32-årige Tanja så op i Østre Landsret, som Susan-sagens første vidne.

Resolut trådte hun ind i vidneskranken, som en smule naiv, men dog både køn, kvik og velklædt kontrast til den 19 år ældre eks-kæreste. Den tiltalte, som indtil da ikke havde vist nogen tegn på følelser, måtte rette et par gange på sine briller.

Man anede tilløbet til en lille varmt smil, som dog aldrig nåede hans ydre ansigt.

Tanja fortalte retten, hvordan de havde mødt hinanden i 1995, mens de begge arbejde som avis-omdelere hos Bladkompagniet på Emdrupvej, København:

"Jeg følte mig tryg ved ham fra første øjeblik. Han var sympatisk. Det udviklede sig til et kærligheds-forhold. Jeg flyttede ind i hans lejlighed, hvor vi boede to et halvt år sammen.

Han var 19 år ældre, ja. Men alder har ingen betydning i kærlighed..."

Tanja bekræftede tiltaltes egen forklaring - at hun nok med tiden følte, at han var lidt for kedelig. At der ikke skete nok.

At han drak meget, blev sløv - og så for meget sport i TV. Derfor trængte hun til en pause, og til nye oplevelser.

Valget faldt på et fem ugers sprogkursus i Guatemala, med mulighed for forlængelse. Tanja sagde også, at kæresten havde bakket hendes ønske om rejsen op.

Tidligere på dagen havde tiltalte givet sin version af samlivet: "Nogle gange følte jeg mig som en onkel for hende. Hun var jo yngre. Jeg var lidt kedelig, og gammel. Det sårede mig lidt, men jeg forstod hende godt"...

Tanja fortsatte: "Min far ringede til Guatemala i juni 1998 og fortalte om mordet og anholdelsen.

Jeg skreg bare i tre dage og ville hjem. Jeg måtte have stesolid i tre dage. Jeg måtte bare hjem."

Tanja tilføjede en helt bevidst sætning, som er det tætteste, hun kom på selve skylds-spørgsmålet: "Jeg vil støtte ham i alt det, han nu går igennem".

I hendes tonefald lød det, som hun tror på sin eks-kæreste. Som om, hun tror på, at han ikke har myrdet Susan.

Senere måtte hun svare på nærgående spørgsmål om sit private liv med den tiltalte. Om hun f.eks. nogensinde har set pornografisk materiale i lejligheden?

"Nej, overhovedet ikke", lød hendes faste svar.

Tanjas afhøring varede godt en time. Siden efteråret 1998 har hun igen været en tur i latin-amerika, denne gang Mexico.

Ved juletid vendte hun hjem med sit lille, nyfødte barn i armene. Den fem måneder gamle dreng er resultatet af en kærlighedsaffære med en mexicansk indianer - og tirsdag eftermiddag blev drengen puslet af en barnepige i landsrettens venteværelse.

Tanja er således ikke mere kæreste med den den mand, der er tiltalt for Susan-drabet. Men hun betragter ham stadig som en god ven, der har brug for støtte.

Den støtte fik han utvetydigt af hendes på samme tid naive og sikre vidneforklaring.