Den 46-årige Cilla Olanders Johansson var 2. november 2013 på vej hjem fra en bluesfestival på Amager, da hun og hendes kæreste omkring klokken fire om natten ville krydse H.C. Andersens Boulevard i indre København. Kæresten opdagede en bil i ekstrem fart nærme sig, men det lykkedes ham ikke at trække sin 46-årige kæreste ind til siden.

Hun blev ramt af den sølvgrå BMW, slynget flere meter op i luften, og allerede et kvarter senere stod de klart, at hendes kvæstelser var så voldsomme, at hun ikke ville overleve. Imens flygtede den 23-årige fører af bilen fra stedet, uden at yde sit livløse offer den nødvendige hjælp og uden at slå alarm.

  • Alkohol er den største dræber i trafikken. Hver fjerde trafikdræbt dør, fordi der er alkohol involveret. Hver sjette kvæstes pga. alkohol.

  • Ni ud af ti spritbilister er mænd. De fleste er unge eller midaldrende.

  • I 2012 blev 21 personer dræbt i spritulykker. 221 personer kom alvorligt til skade. Tallet er faldet med næsten 75 pct. fra 2003 til 2012. Dog med en markant stigning i 2007 med 91 dræbte.

  • Hvert år bliver ca. 13.000 personer sigtet for spritkørsel i Danmark, men det reelle antal spritbilister på vejene er langt større.

  • Sidste år blev 87 personer sigtet for uagtsomt manddrab begået i trafikken. Året før var der 68 sigtelser.

  • For alkohol må promillen ikke må overstige 0,5 procent. For euforiserende stoffer gælder nul-tolerance.

Kilde: Sikker Trafik, Rigspolitiet