Bilister kan igen køre af Sønderjyske Motorvej ved afkørsel 72. Den vindmøllevinge, der mandag har spærret for afkørslen, er nemlig blevet fjernet igen, skriver Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter.

Omkring klokken 11.00 meddelte politiet, at bilisterne ikke kunne komme af motorvejen ved Aabenraa S, ligesom man heller ikke kunne køre ad rute 42 Aabenraa-Tinglev, fordi vingen var væltet af en vindmølletransport. Nu er oprydningen gjort færdig, og der er ikke længere særlige hensyn at tage.

Ingen kom til skadet ved uheldet.

BNB