Den britiske sangerinde Lily Allen kæmpede med tårene foran rullende kameraer, da hun gæstede 'The Jonathan Ross Show'.
I showet, der bliver vist lørdag aften, fortæller sangerinden ifølge UTV om sin lille søn William, der blev dødfødt ved Halloween for fire år siden. Noget hun forleden også åbnede op om på det sociale medie Twitter:
- 4 år siden i dag. Gud tog min baby fra mig, skrev hun.
Undervejs i showet fortæller den 29-årige kvinde om det tragiske tab og om, at det, at hun siden fødte to piger hjalp hende og hendes mand Sam Cooper med at komme videre efter det frygtelige tab.
Læs også:
- Jeg tror, at det er svært for hvem somhelst - uanset hvilken verden de lever i - men det, som jeg tog med hjem, var....at selv om det var det mest ulykkelige, som en person nogensinde kan blive udsat for, så var jeg i den heldige situation, at jeg havde en partner, som jeg kunne dele det med, fortæller hun i interviewet.
Hun henviser til, at der i England ifølge hende er op mod 17 fødsler om dagen, hvor barnet er dødfødt, og at mange af de kvinder må tage hjem og komme videre på egen hånd.
- Derfor ser jeg mere min situation som værende heldig frem for at have ondt af mig selv, fortæller hun.
Lily Allen afslørede under interviewet også, at både hende og hendes mand utrolig gerne ville have en søn.
