I denne kæmpetest kan du næsten med garanti find en smartphone, der passer til dine behov.

Vi tester 6 nyheder i prisklassen op til 2.500 kroner. Og 6 nyheder, som koster over 2.500 kroner – ”No limit” kalder vi denne kategori.

Dermed skulle du være klædt på – ikke til vinterens kulde – men til at finde den helt rigtig smartphone til dig selv eller til en, du synes, fortjener noget godt.

LOG IND PÅ BT PLUS og læs hele den store test - du får også gode råd til, hvordan du vælger den bedste smartphone.

Læs også:

Få perfekte feriebilleder med din smartphone - Her er de mest almindelige smartphone-uheld - Send direkte tv fra din smartphone - Smart, smartere, smartphone - 7 sikre husketing før du køber smartphone


I denne kæmpetest kan du næsten med garanti find en smartphone, der passer til dine behov.

Vi tester 6 nyheder i prisklassen op til 2.500 kroner. Og 6 nyheder, som koster over 2.500 kroner – ”No limit” kalder vi denne kategori.

Med denne stortest af 12 nye smartphones scanner vi markedet for dig i to kategorier: Op til 2.500 kroner og over 2.500 kroner (den sidste kategori har vi døbt ”No limit”). Dermed skulle du være klædt på – ikke til vinterens kulde – men til at finde den helt rigtig smartphone til dig selv eller til en, du synes, fortjener noget godt.

Der synes at være tre klare trends lige nu. De store skærmes fremmarch er ikke stoppet. Ingen vil i dag investere i en smartphone, hvor skærmen er markant under 5”. Vi vil se video, billeder og kunne overskue websider, og det stiller krav til skærmstørrelsen.

Verdens bedst sælgende mobil-varemærke, Samsung, demonstrerer denne udvikling. Samsung  Galaxy S fra 2010 havde en skærm  på 4,0”. Siden fulgte Galaxy S2 med 4,3”, Galaxy S3 med 4,8”, Galaxy S4 med 5,0”, Galaxy S5 med 5,1” og senest Galaxy S6 og S6 edge med henholdsvis 5,1” og 5,7”. På fem år er skærmen i denne serie altså vokset med 1,7” svarende til 43 procent – og det uden at verdens bukselommer ser ud til at være blevet mere rum-melige!

Det bringer os videre til trend nummer to: høj skærmopløsning. De dyre mobiltelefoner med de store skærme har i dag en opløs-ning som et større tv. 2560 x 1440 billedpunkter er ikke længere noget særsyn. Måske netop fordi, at de også fungerer som tv på farten.

Det billige gennembruDDen tredje trend er billige smart-phones.De billige modeller slog igennem i 2014, og de fleste producenter har i dag en serie flagskib-mobiler, men har også lanceret en stribe økonomiske letvægtere, som kan de basale ting og slet ikke er så dårlige endda.

Det sidste dokumenterer denne test: I den billige kategori under 2.500 kroner ligger både ydelseskarakteren og den samlede vurdering på i gennemsnit 3,3. Vi er nok mange, der gerne vil spare 3.000-4.000 kroner og alligevel få en smartphone, der mere end blot fungerer.

Selv om mobiltelefonerne over 2.500 kroner generelt er hurtigere og har større kvalitet, har vi valgt at give udmærkelserne Testvinder, Bedste Køb og DatatidTechLife Anbefaler i begge priskategorier, så det er nemmere for dig at finde det optimale produkt.

--- OOO --- OOO --- OOO ---

6 NYHEDER TIL UNDER 2.500 KR.

Motorola Moto G - 1.600 kr.

Google-mobilen er en ægte slider

”Google Phone” bliver en Motorola-smartphone populært kaldt, efter Google købte den amerikanske producent. Denne model fungerer fremragende med sin hurtige Cortex-A7-processor og en 5”-skærm med HD-opløsning. Moto G har her kun 8 GB hukommelse, hvilket er lige i underkanten, men du kan også lagre på et microSD-kort. Opløsningen på kameraet er heller ikke imponerende, omend det er rigeligt til gode selfies og til vide over Skype.

Men Moto G imponerer i det daglige brug. Her vil du nyde skærmen, der står meget lækkert i farverne, og ikke mindst hastigheden, som virkelig får effekt, når programmer åbnes. Der mærkes tydeligt, at Android-styresystemet arbejder godt sammen med mobilens processor og skærm.

Når der skyder fotos eller optager film fremkommer der symboler på skærmen, så du let kan få adgang til indstillinger eller til mappen med billeder. Ikonerne kræver dog lidt tilvænning, da de er lidt i vejen i starten. Sådanne småafvigelser fra den normale Android vil du opleve konstant i Motorola. Det er Googles tilføjelser, og mange af dem fungerer godt.

--- OOO --- OOO --- OOO ---

Samsung Galaxy A3 - 1.700 kr.

Storspilleren skuffer lidt

Samsung er verdens største leverandør af smartphones og tilbyder mange modeller. Denne billige variant er langtfra producentens mest imponerende. Det er ikke, fordi den ikke fungerer eller gør, som du forventer. Den er bare ikke lækker nok og præsenterer sig ikke rigtig med noget, der skiller den ud fra mængden, som for eksempel en Motorola gør med sin skærm, Microsoft med sit styresystem eller Sony med sit fremragende kamera.

Bestykningen er heller ikke imponerende. De 16 GB hu-kommelse er godkendt, men 8 megapixel kamera er standard, og skærmen har testens laveste opløsning. Den er da heller ikke imponerende at kigge på. Farverne står lidt matte og detaljeringen er ikke overbevisende.

Galaxy A3 er ikke langsom, og skærmen står lysstærkt – den reagerer tilmed hu-tigt. Men skærmopløsningen betyder lidt for store ikoner. Du kan få mere spændende smartphone til færre penge.

--- OOO --- OOO --- OOO ---

Huawei P8 Lite - 2.000 kr.

Mangler noget kant

En smartphone må gerne have lidt kant, detaljer, der giver den personlighed. Det er ikke, fordi vi har en masse at udsætte på P8 Lite, da den er en helt igennem velfungerende smartphone. Det er mere den lidt billige følelse i hånden, der gør, at vi ikke er så vilde. Det er alt fra knapperne i siderne til den simple plastik på bagsiden.

Kigger du alene på specifikationer kontra pris, er mobilen ret godt med, og især kameraet ligger højt, på niveau med HTC-modellen. Du får en pænt hurtig processor, og skærmopløsningen er på niveau med de bedste i prisklassen. Desuden er den ret let med sine 131 gram.

Ydelsen, når du browser gennem applikationer, finde netværk og så videre, er også fin og ligger på højde med de bedre i denne test.

Denne smartphone opleves lige så kvik som testvinderen fra HTC. Kameraet fokuserer hurtigt, hvilket er ekstremt rart, men billedkvaliteten lever ikke helt op til den høje opløsning. Der er klar tendens mod en lidt for mørk og unuanceret farvegengivelse. Her er Sony for eksempel et par klasser bedre.

P8 Lite har ikke den bedste lydkvalitet; gengivelsen bliver hurtigt lidt metallisk. Til gengæld er skærmen fin og reagerer godt og hurtigt på input.

--- OOO --- OOO --- OOO ---

HTC Desire 626 - 2.200 kr. - DATATID TECHLIFE TESTVINDER

Kvalitetsfølelse hele vejen igennem

På testtidspunktet var HTC Desire 626 nogle få hundrede kroner dyrere end de fleste aF konkurrenterne i prisklassen under 2.500 kroner, men det par hundrede kroner vil vi anbefale, du ofrer. Denne HTC føles og opleves nemlig som en noget mere kostbar smartphone.

Det skyldes ikke mindst den ret lækre finish i gråt titaniuM-look (fås i andre farver) med udfræsede huller i top og bund – det signalerer klasse. I hånden kan du mærke, at der er tale om et andet materiale end titanium – trods det leverer Desire 626 en god kvalitetsfornemmelse; den ligger bare godt i hånden. Bagsiden er stort set ridseresistent og nærmest immun over for fedtfingre.

Specifikationerne ligger påniveau med konkurrenterne, og intet stikker ud, hvis man alene fokuserede her. Kameraets 13 megapixel opløsning er højt for prisklassen, men dog ikke højere end hos prisklasse-konkurrenterne fra Huawei og Sony.

I brug opleves Desire som god. Lydkvaliteten er fin, når du samtaler, og den har en fin diskret måde at vibrere på. Den virker med andre ord som en mere kostbar mobil, end pris-skiltet fortæller.

Opsætningen er omfattende, men den fører dig gennem alt fra mail til forskellige tjenester i skyen, som følger med. En af disse er HTC Cloud Gallery, hvor du både kan finde og gemm billeder og videoer. Det kan håndteres med ét klik på skærmen. Så det er jo ganske fikst.

Der er god grund til at gemme billeder og videoer optaget med Desire 626, for den optager i flot kvalitet. Kun Sony i den prisbillige kategori kan være med på det punkt. HTC-billederne har ikke kun høj opløsning, men også en fin nuancering a farver, og kameraet håndterer forskellen mellem lys og mørk bedre end gennemsnittet.

Kerneydelsen er fin, og applikationer åbner temmelig kvikt. Enkelte apps ”hang” dog lidt. Det må skyldes, at appsene ikke er ordentligt kodet eller er fejl-behæftede. HTC Desire 626 er bestemt ikke den perfekt smartphone. For eksempel er det svært at få kablet præcist i ladestikket i bunden hver gang. Men i den lave ende af prisspektret kan du heller ikke forvente det optimale. Mobiltelefonen giver high end-fornemmelse trods sine småfejl, og den er helt klart den billige kategoris vinder i denne test.

--- OOO --- OOO --- OOO ---

Microsoft Lumia 640 - 1.200 kr. - DATATID TECHLIFE ANBEFALER

Windows på budget

Windows-styresystemet giver god mening på en smartphone. Se bare, hvor godt interaktionen Apple har haft mellem iPhones iOS og OS på Mac-computerne. De samme muligheder tilbyder Windows-miljøet. Her har problemet blot været, at du ikke kan få så mange apps, som du kan få til iOS og Android, og mange gode apps kommer stadig ikke til Windows-mobilerne.

Situationen er dog noget i bedring, og hvis du alligevel ikke har så meget brug for de manglende app-muligheder, så er Windows genialt, da du næsten kan bruge de samme applikationer som på din computer, overføre mellem disse enheder og i det hele taget have et lettere ”liv” mellem dine måske to mest brugte enheder.Isoleret set er Lumia 640 en fin smartphone.

Vi noterer, at Windows-fliserne på hovedskærmen fungerer fint, og a hastigheden generelt opleves som rigtig god. Skærmen reagerer kvikt, ligesom applikationer åbnes hurtigt. Der, hvor Lumia 640 halter, er på hukommelsen, blot 8 GB. Og så har kameraet rystende lav opløsning. Det kan gå an til en selfie, me du kan ikke bruge mobilen som kamera-alternativ på ferien. Desuden føles telefonen billig og plastikagtig i hånden.

Kan du leve med disse begrænsninger og med det ret sparsomme app-udvalg, kan vi sagtens anbefale dig at prøve denne Lumia 640, da den samtidig er til at finde til en virkelig skarp pris. Windows-systemet fungerer nemlig rigtig godt.

--- OOO --- OOO --- OOO ---

Sony Xperia M4 Aqua - 1.500 kr. - BEDSTE KØB

Suveræn til prisen

Kvikke reaktioner, fremragende kamera og vandtæt indpaKning – alt det og meget mere får du for 1.500 kroner. Ingen tvivl her: Sonys Xperia M4 Aqua er det bedste køb i den billige kategori.

Når du får mobilen i hånden, føles den på ingen måde billig. Chassiset er forholdsvis bredt og højt i forhold til skærmstørrelsen på 5”. Til gengæld er mobi-len ret tynd, blot 7,3 millimeter. Den hvide front på topmodellen gør sammen med den tynde aluramme, at Aqua ser noget mere kostbar ud, end smartpho-nes til 1.500 kroner normalt gør.

I brug opleves den heller ikke som billig. Den eneste reelle begrænsning, vi fandt, var hukommelsen, der med sine 8 GB kan gøre det nødvendigt at supplere med et microSD kort, for at få plads til videooptagelser og fotos.

Xperia M4 Aqua ligger godt og sikkert i hånden, og skulle den falde i vandet, overlever den også det.

Vi oplever den som kvik uden at være dybt imponerede over hastigheden. Til gengæld er skærmen blandt de bedste i kategorien, og kameraet er det klart bedste. Her kan du tage billeder i flot kvalitet – de ha saft, kraft og detaljer i farverne og endda i de svære skygger. Her er vi på niveau med kameraerne i den dyre smartphone-kategori.

--- OOO --- OOO --- OOO ---

6 NYHEDER TIL OVER 2.500 KR. - 'NO LIMIT'-KLASSEN

 

LG G4 - 4.000 kr.

Krum og med læder

Her får du 5,5”-skærm med lige så høj opløsning som hos test-vinderen samt et kamera, der virkelig kan tage gode billeder. Samtidig er processoren i den bedre ende, selvom prislappen ”blot” siger 4.000 kroner.

Der er basis for noget godt, og LG G4 klarer sig også godt i praksis. Den har ikke den lækre finish og feeling som især Samsung og Apple tilbyder i denne kategori, men den store mobil med krum bagside i læder føles fin i hånden.

Læderet fås i forskellige farver, og krumningen betyder, at telefonen er næsten en centimeter tyk. Det sikrer, at den ligger solidt i hånden, men den føles lidt klodset i forhold til kategoriens Samsung eller Sony.

I brug opdager man straks, at fronten er helt fri for knapper. Du tænder bagpå (og skruer op og ned for volumen), og så kan du bruge den store skærm til at navigere rundt. Det kræver lidt tilvænning, men funger egentligt ret godt.

LG-mobilen er en high end-smartphone til en god pris, men den er lidt for speciel til en klar anbefaling, så prøv den inden du køber.

--- OOO --- OOO --- OOO ---

Sony Xperia Z5 - 5.799 kr.

Kamera med mobil

Hos Sony ved man noget om fotokameraer. Det kommer mobilerne til gode. I denne Z5’er er opløsningen forrygende 23 megapixel, og man har gjort sig umage med at gøre kameraet hurtigt og sikre en fin billedkvalitet (modsat mange andre mobilkameraer med monstrøs opløsning). Man kunne med god ret kalde Xperia Z5 for et kamera, der også kan fungere som mobiltelefon.

Som smartphone fungerer Z5 dog også godt. Android-styresystemet er udmærket konfigureret, og du vil glæde over den helt rene overflade o den lækre metalramme rundt om den kun godt 7 mm tynde telefon.

Opløsningen på skærmen er full HD, og sammenlignet med for eksempel kategoriens Samsung og LG er det lige i underkanten, nu hvor Sony-mobilen oven i købet er noget mere kostbar. Processoren er kvik og en af de bedste og hurtigste blandt de dyre modeller. Men prisen er altså i den høje ende, og derfor skal Sony kun vælges, hvis du lægger særlig stor vægt på at kunne tage gode og højopløste fotos.

--- OOO --- OOO --- OOO ---

Apple iPhone 6S - 5.799 kr.

Ny trykfunktion – stærk i brug

Det har taget konkurrenterne mange år at indhente Apples iPhone. Men den nye variant – 6S – har kun få forbedringer i forhold til den udmærket 6’er, der kom for et år siden. Kameraet er blevet bedre, processoren hurtigere, og så har man brugt en stærkere metallegering på bagsiden.

Det er dog i brug, at iPhone 6S vinder. Er du til iOS-styresy-stemet, vil du elske den intuitive betjening, der gør det let at finde alting.

Den nye Force Touch- eller 3D Touch-funktion er også lækker: Tryk hårdt, og du får en ny menu frem de steder, hvor det kan lade sig gøre. For eksempel vil der ved billedmappen fremkomme en lille popup-menu, hvorfra du kan vælge. Det er nærmest vanedannende efter lidt tid. Andre mobilproducenter vil sikkert snart tage ideen op.

Som altid med iPhone reagerer 6S virkelig kvikt på alt input. Du er aldrig i tvivl om, at du har et luksusprodukt i hænderne, og er du til iOS, så er der ingen vej uden om Apples nye iPhone. Har du i forvejen en 6’er, skal du dog betale mange penge for ganske få forbedringer. For en iPhone er stadig et kostbart produkt.

--- OOO --- OOO --- OOO ---

Samsung S6 edge+ - 5.100 kr. - TESTVINDER

Testvinderen imponerer

Apples iPhone har været vanskelig at slå, når vi taler finish og lækre detalje, men med S6 edge+ matcher Samsung den mægtige modstander på disse punkter.

Det kræver naturligvis, at du kan leve med Android som styresystem. Men med Samsungs ekstra lag af funktioner, der endelig er blevet lette og gennemskuelige at bruge, så er denne model et godt bud på din næste high end-smartphone.

S6 edge+ er ikke blot uimodståelig lækker. Det er også en ekstrem hurtig smartphone. Desuden får du en skærm på hele 5,7”, endda med enorm opløsning. Denne smartphone er en vinder og testens vildeste oplevelse.

For det er ikke kun de kolde facts, der imponerer. I hånden opleves S6 Edge+ som en særdeles kompetent smartphone, der interagerer fremragende med Android-styresystemet.

Det er Samsungs egen overbygning på styresystemet, der skaber ekstra fordele – for eksempel at du har direkte adgang på skærmen hele tiden til det, du bruger hyppigst.Skærmen er endda buet ud over sidekanterne, hvilket er med til at give et flot look. D kan vælge farve i forhold til dine kontakter, og skærmsiden vil lyse op i den farve, du har valgt, når personen eller appen er aktiv. Det er altså liret og nyttigt på samme tid!

Kameraet reagerer ekstremt hurtigt, og det er ikke så meget de 16 megapixel opløsning, som imponerer, men noget så teknisk som blænden på f1,9, der sikrer, at du kan nappe gode billeder under ringe lysforhold.

Når telefonen er i standby-mode kan du via skærmens sider se tid, RSS-feeds eller andet med en lille tekst. Det ser godt ud, og igen er det en funktion, som både er nyttig og ret blæret. Det siger næsten sig selv, at processoren er kvik, og S6 edge+ er blandt de hurtigste smartphones, vi nogensinde har prøvet.

Prisen er i den høje ende, men ligger faktisk under iPhone 6S og den gode Sony Z5. Sagt på en anden måde: S6 edge+ er testens klare vinder!

--- OOO --- OOO --- OOO ---

Huawei Ascend P8 - 3.000 kr.  - BEDSTE KØB

High end smartphone til fin pris

Huawei kom på mar-kedet som et billigt brand, men har især de senere år bevist, at de kan være godt med fremme. Og selvom denne P8 er klart den billigste i vores ”no limit”-kategori, falder smartphonen bestemt ikke igennem.

Det begrunder vi med, at P8 bestykningsmæssigt klarer sig godt som de fleste konkurrenter i kategorien og er finthurtig til alle applikationer. Selvfølgelig er den ikke på højde med en Samsung S6 eller iPhone 6s – den koster jo 2.000-3.000 kroner mindre – men pointen er, at den på ingen måde virker sløv. Læg dertil en 5,2” stor skærm med høj opløsning og et fremragende kamera, og vi har en særdeles solid pakke.

I hånden kan du godt mærke, at P8 ikke er blandt de dyreste i testen, men den føles bestemt heller ikke billig!

Så er du ude efter high end-ydelse, men vil undgå at blive rippet for penge, skal denne mobiltelefon absolut med på observationslisten. P8 er nemlig ikke kun en god smartphone til prisen – den er en god smartphone! Og derfor testens Bedste Køb.

--- OOO --- OOO --- OOO ---

HTC One A9 - 4.990 kr. - DATATID TECHLIFE ANBEFALER

Første med Android 6.0

HTC’s nye A9 har fået smæk i pressen for at ville efterligne Apples iPhone 6, men bortset fra bagpladen, der kan minde om Apples, er der altså ikke det store at komme efter. Og A9 kan sagtens stå på egne ben.

Der er tale om en high end-smartphone, og det oplever du fra første færd, du har den i hånden. A9 føles bare lækker og overgås her kun af Samsung og iPhone 6S. Bagpladen er udført i flot metal, og skærme står ekstremt godt. Derfor er det lidt ærgerligt, at bunden med den udfræsede knap ikke er så elegant udført. Denne har til gengæld – som hos Apple – fingeraftrykslæser.

Det er indvendinger, du glemmer, når du tager A9 i brug, da den har masser af fine detalje. Dels er det den første telefon på markedet med Android 6.0, der blandt andet betyder, at du bedre kan udnytte et microSD-kort til lagring af apps og andre ting. Dels har den en 64-bit processor, som spiller perfekt med Android 6.0.

Lydkvaliteten med HTC  Boomsound er i den høje ende. Der er ganske enkelt masser af power. Desuden er der en strømbesparende døse-funktion, der giver længere batteritid ved automatisk at begrænse forbruget, når det kan lade sig gøre.

A9 mangler lige det sidste i forhold til testdeltagerne fra Samsung og Apple. Men en klar anbefaling skal den have.

--- OOO --- OOO --- OOO ---

7 TING DU SKAL VIDE, FØR DU KØBER EN SMARTPHONE

Udbuddet af smartphones er stort og varieret. Men følg disse råd, før duinvesterer i en ny model, så rammer  du ikke helt ved siden af.

1. Styresystem: Tre muligheder

Valget af styresystem er ikke uden betydning. Engang havde hver producent sit system, men siden smartphonen dukkede op, har du primært skullet vælge mellem iOS og Android – det sidste tilført de enkelte producenters ”kulør” og særlige apps. Hvis du vælger en iPhone, vælger du også iOS. Stort set alle andre mobiltelefoner er Android-baserede. En tredje mulighed kommer dog stærkt i disse år, nemlig Windows-mobilerne, der er brugervenlige, men hvor udvalget af apps er mindre. Andre systemer – for eksempel BlackBerry – har forsvindende betydning.

2. Skærmstørrelse: Mindst 5”

En smartphone er også en underholdningscentral, og derfor skal du ikke vælge en skærm, der er meget mindre end 5”. Hvis der er penge til det, skal du gå efter en skærm med minimum full HD-opløsning, så du kan se videoer i god kvalitet.

3. Dimensioner: Lomme eller ej

Skærmstørrelsen bestemmer mobilens samlede dimensioner. Inden du går højere op end 5”, skal du overveje, om det er vigtigt, at mobilen kan ligge i din jakke- eller bukselomme. Hvis du ikke har en taske med dig, når du er ude, kan en alt for stor model blive et irritament.

4. Hukommelse: Plads til det hele

Du kan ikke umiddelbart udvide en smartphones’ hukommelse, efter du har købt den. Med et microSD-kort kan du i nogle mobiler gemme file, men kun i få tilfælde applikationer. Så vælg en smartphone med god plads, især hvis du tager mange billeder og videoer. 16 GB er et krav i den dyre ende af prisskalaen.

5. Håndværker-model: Hårdfør

Har du et håndværk, der udsætter mobilen for lidt af hvert, eller er du bare ligeså klodset som mange af os, kan du overveje en såkaldt håndværkermodel, som tåler vand og slag. Du betaler dog ekstra for fordelen.

6. Tilbehør: Tjek kompabilitet

Ikke alt det tilbehør, du ønsker dig, matcher eller kan styres med din smartphone. Så brug lige et øjeblik på at kontrollere den kompabilitetsliste, der finde på de fleste emballage, eller som angives i webbutikkernes specifikationsoversigte. Det kan betale sig.

7. Pris: Overvej billig eller gammel

De nyeste og hotteste smartphones er et ret kostbart bekendtskab. Overvej derfor, om du eventuelt skal købe sidste års model, som har 90 procent samme funktionalitet til måske 50 procent af de nye modellers pris. Hvis ekstrem lækker finis og skærmkvalitet ikke er afgørende for dig, kan du vælge en ny, men billigere mobiltelefon. De kan stort set det samme som de dyrere modeller. Se, hvor begrænsningerne er i stortesten ovenfor.