Det fortæller Anita Johnson, direktør i Rehabiliteringscenter for Etniske unge i Danmark
- De gennemgår sorg og krise over, at de har været nødt til at forlade deres forældre. De spørger også sig selv, om det er deres skyld, om de burde tage hjem og give familien en chance mere.
Beslutningen om at bryde med sin familie kan være så barsk, at mange tager forlader krisecentret efter kort tid.
- Vi ser rigtig mange piger, det var op mod 25 procent sidste år, som valgte at tage hjem igen efter en måneds tid. Og desværre kommer rigtig mange piger igen kort efter. De har en enorm drøm om, at det kan blive anderledes, men det gør det ofte ikke.
For at stoppe æresrelateret vold og tvangsægteskaber bør man skærpe retorikken, mener Anita Johnson.
- Os der arbejder inden for området kan godt blive lidt forskrækkede af, at man skal være politisk korrekt. Det er vigtigt, vi tør sige om den lille gruppe, at det finder vi os ikke i i Danmark, uden at det skal ramme den store gruppe som godt kan finde ud af at opføre sig ordentligt.
Fakta om 'Safehouse'
Målgruppen er enlige unge og par mellem 18-30 år uden børn, som flygter fra trusler om tvangsægteskab, eller som er flygtet fra tvangsægteskab og/eller æresrelateret vold.
Det er muligt at bo på det hemmelige krisecenter i to år, men det gør de færreste. Typisk opholder de unge sig der mellem fire og otte måneder.
Af sikkerhedsmæssige årsager er der en række regler, som begrænser de unges bevægelsesfriheder. Blandt andet må de kun tage offentlige transportmidler til centret, og det er et krav, at de skriver i en logbog, når de kommer og går derfra.