En 52-årig kvinde svæver mellem liv og død.

Hun kæmper for livet, efter hun var i en kæmpe trafikulykke, hvor op mod 30 biler var involveret i et harmonikasammenstød på E45-motorvejen ved Gedved nord for Horsens, oplyser Sydøstjyllands Politi.

I alt 11 personer blev bragt på hospitalet, fortæller vagtchef Jørn Lindhardt, der formoder, at tæt tåge, for høje hastigheder og tæt kørsel var medvirkende til, at det gik så galt.

Søndag aften lød meldingen fra politiet, at sigtbarheden var lig nul, og politiet beskrevet motorvejen som 'uhyggelig tåget'.

Motorvejen var spærret i flere timer, men er nu genåbnet i begge retninger.

BNB