Tiago Manuel Dias Correia, bedre kendt som Bebe, blev for alvor kendt, da Manchester United i 2010 lagde 67 millioner kroner for at købe ham fri i Vitória de Guimarães.

Sir Alex Ferguson købte portugiseren uden selv at have set ham spille og i stedet stole på en scouts anbefaling, og det kan i den grad konstateres, at det var et fejlkøb.

Bebe nåede kun at optræde to gange for De Røde Djævle, og efter flere udlån blev han i 2014 solgt til Benfica.

Trods den manglende succes vil Bebe i dag ikke afvise en retur til Manchester United eller andre store klubber.

»Jeg har aldrig tænkt på det (at vende tilbage til United, red.), men ingenting er umuligt. Hvis jeg scorer 10 mål i La Liga, så er det helt sikkert muligt for mig at skifte til en storklub,« siger Bebe, der i øjeblikket er udlejet til spanske Rayo Vallecano.

Her har Bebe foreløbig scoret et mål i seks kampe.