Verdens dyreste fodboldspiller, brasilianske Neymar, tjener ikke bare styrtende med penge. Han har også en række særlige privilegier, som ingen af hans holdkammerater har.
Det skriver franske Le Parisien.
Til træning må holdkammeraterne ikke tackle Neymar hårdt, og i kamp er han fritaget fra alle defensive pligter. Da han ankom til Paris havde han to fysioterapeuter med sig. De er nu en del af PSG's stab og må kun behandle ham.
Økonomisk er eksempelvis den eneste spiller, der har tilladelse til at have sin egen taske og vælge den sponsor, han ønsker, mens resten af PSG-spillerne skal have tasker med PSG's logo på.
Ifølge Le Parisien er flere holdkammerater begyndt at brokke sig over, Neymars særlige beføjelser, men de må angiveligt forberede sig på, at det kun bliver værre.
Avisen mener således at vide, at han i næste sæson blandt andet får ret til sparke samtlige straffespark i stedet for som nu at dele tjansen med Edinson Cavani.
