Hvis en kvinde vil hjælpe sin barnløse veninde og donere et æg, skal hun ikke bremses af lovgivningen. Det mener den konservative sundhedsordfører, Benedikte Kiær, der vil afskaffe kravet om anonyme ægdonationer i forbindelse med afskaffelsen af anonymiteten for sæddonorer.

- De to ting bør følges ad. Det er ikke rimeligt, at kvinder kun kan donere et æg til ukendte modtagere, siger Benedikte Kiær.

Hun er overbevist om, at de nuværende regler står i vejen for mange kvinder, der gerne vil at hjælpe barnløse venner og familiemedlemmer.

- Ægdonation er langt mere krævende end sæddonation. Kvinder, der vil donere, skal gennem en længere proces med flere behandlinger og undersøgelser, så hvis man kunne få lov til at donere et æg til en kvinde, man kender, vil flere føle sig parat til at gøre det, siger Benedikte Kiær.

Regeringens embedsfolk arbejder i disse dage på et lovforslag om at ændre reglerne på området. Ifølge regeringspartierne bør børn, der er undfanget med donorsæd, have mulighed for at få oplysninger om deres biologiske far, men det er endnu uvist, om lovforslaget også vil omfatte ægdonationer.

Den radikale sundhedsordfører, Camilla Hersom, er umiddelbart enig i det konservative udspil. Præcis som Henriette Kiær forventer hun, at flere kvinder vil donere et æg, hvis de kender modtageren.

- I dag mangler der donoræg, så der er brug for at se på reglerne. Men hvis man ophæver anonymiteten, opstår der en masse etiske dilemmaer. Det er et spørgsmål, der skal drøftes grundigt, siger Camilla Hersom.

Sundhedsordfører Jonas Dahl fra SF er en varm fortaler for at afskaffe kravet om anonymitet for sæddonorer, men han vil ikke sige, om det samme bør ske for ægdonorer.

- Der er generelt brug for mere fleksible regler på området. Men jeg vil vente med at udtale mig nærmere, til vi har diskuteret det blandt regeringspartiernes sundhedsordførere. Vi skal se lovforslaget først, siger Jonas Dahl.