Det viser en opgørelse, som Fagbladet 3F har lavet på baggrund af tal fra Arbejdstilsynet.

52 mennesker mistede livet på jobbet i hovedstaden fra 2006 til 2011, mens der døde 88 i Syddanmark i samme periode. Der er også mange dødsulykker i Midtjylland. Det skriver Fagbladet 3F.

Forklaringen på forskellen i antallet af dødsulykker skal findes i brancher. Det mener lektor Kirsten Jørgensen, som er ekspert i arbejdsulykker hos DTU.

- Branchen betyder rigtig meget. De farligste brancher i forhold til dødsulykker er transport, landsbrug og byggeri, siger hun.

- Nogle af de brancher er mere udbredte i Jylland end på Sjælland. Der er meget mere transportkørsel i Jylland. Og der er mere landbrug i det vestjyske, siger Kirsten Jørgensen.

Fakta: Antal dræbte fra 2006-2011: Region Syddanmark: 88 Region Midtjylland: 82 Region Hovedstaden: 52 Region Sjælland: 40 Region Nordjylland: 29 Kilde: Arbejdstilsynet og Danmarks Statistik.