Valgkampen var kun en dag gammel, da det politiske landskab fik en umage alliance bestående af Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Liberal Alliance.

De tre EU-skeptiske partier meddelte, at hvis de sammen får 60 mandater, vil de bruge en paragraf i Grundloven, der giver dem mulighed for at kræve, at lovforslag sendes til folkeafstemning.

De tre partier står i Berlingske Barometer til at få 61 mandater, og dermed skulle vejen være banet for alliancen. Men partierne har overset, at Grundlovens kattelem ikke gælder EU-lovgivning, påpeger flere jurister og EU-eksperter over for Berlingske Nyhedsbureau.

En af dem er Jørgen Albæk Jensen, professor ved Juridisk Institut på Aarhus Universitet.

»Grundlovens regler om folkeafstemning undtager netop det, der hedder love, som skal opfylde bestående traktatmæssige forbindelser. Det vil i den her situation være al EU-lovgivning. Så det er at stikke folk blår i øjnene, når man bilder dem ind, at man vil kunne udløse folkeafstemninger,« siger han.

De tre partier vil eksempelvis have spørgsmålet om dansk deltagelse i EUs bankunion til folkeafstemning. Justitsministeriet har meddelt, at der ikke vil være tale om suverænitetsafgivelse, hvis Danmark tiltræder bankunionen, og derfor er en folkeafstemning unødvendig.

Og ifølge Jørgen Albæk Jensen kan alliancen heller ikke stille noget op her.

»Hvis først man har indgået traktaten om bankunionen, og så bagefter vil gennemføre den lovgivning, der skal til, for at kunne opfylde bankunionens forpligtelser, så vil det også være en lov, der skal opfylde bestående traktatmæssige forpligtelser - og så vil man jo heller ikke kunne bringe den til folkeafstemning,« siger han og tilføjer, at hvis man først vedtager love, der gør det muligt for Danmark at tiltræde bankunionen, så vil en folkeafstemning være en mulighed.

»Men det er der ikke noget, der forpligter regeringen. Så mit gæt er, at man for at undgå en folkeafstemning vil tiltræde bankunionen først, og så vil man lave følgelovgivningen bagefter - og så er folkeafstemning udelukket,« siger Jørgen Albæk Jensen.

Professoren konkluderer, at alliancen er »varm luft«:

»Der er ingenting i det her, for alt, hvad der har med EU at gøre, er enten en bestående traktat med forpligtelser, eller følgelovgivning til nye forpligtelser.«

Jørgen Albæk Jensen bakkes op af direktør Bjarke Møller fra Tænketanken Europa, der kalder manøvren »umulig«, samt en række andre professorer og jurister, som ønsker at være anonyme - blandt andet på grund af valgkampen.

En af alliancens hovedpersoner - Enhedslistens retsordfører, Pernille Skipper (Ø) - erkender, at der er »en juridisk diskussion« på området.

»Vi har politisk svaret på, hvad vi ønsker at bruge de 60 mandater til. Vi er sådan set ikke gået ind i en lang juridisk diskussion af, hvordan man forstår og fortolker den her bestemmelse i Grundloven,« siger hun og påpeger, at Enhedslisten vil bruge alliancen til langt mere end blot EU-spørgsmål.

Adspurgt om Grundlovens paragraf ikke er et spørgsmål om fortolkning, lyder Jørgen Albæk Jensens svar:

»Det er rigtigt, at man nogle gange kan diskutere tingene i jura, men lige præcis her mener jeg, at det er 100 procent sikkert, at de er galt afmarcheret.«