For nu at citere den hedengangne skønånd, tekstforfatteren Mogens Dam. Åbenlyst en mand med ordet i sin magt.

Nå, gamle tøs. Så skal vi sgu snart til det igen, og begge hænger vi stadig på. I et forhold som - havde den såkaldte sunde fornuft været en faktor - for længst ville være afsluttet.

Whiskyånde

Men som jeg altid har sagt: udtrykket ’sund fornuft’ er primært kampråbet for politisk korrekte politikere og meningsdannere, som forsøger at gøre andres liv til den triste travesti af en tilværelse, de selv frister.

Og sådan har vi to heldigvis aldrig været, min skat. Vi har altid med rusten røst og whiskyånde kunnet besvare spørgsmålet ’hva’ så, var der noget I ville?’ med ’ja, det fandme der var; vi ville livet! Når det leves stærkest og mest intenst!’

Sådan er du nemlig, min ellers ofte svigefulde sæson-amour. Og det er derfor, jeg år efter år forlader De Sagesløses Bar og tager endnu en dans med dig gennem det tvivlsomme fænomen, meteorologerne kalder ’den danske sommer’.

Igennem årene har vi to danset gennem meget og ikke altid med lige elegante trin, men til alt held er vi da endnu ikke danset af. Din fremskredne alder og dit løse kød til trods har jeg jo oplevet, at der år efter år står masser af yngre bejlere i kø for at få en del af dig. Det tager jeg med sindsro. Jeg ved jo, at når jeg år efter år finder hjem til dig, så ender det før eller siden med, at du også finder hjem til mig.

For trods vore skilsmissetrusler, skænderier og uoverensstemmelser, som ofte har kunnet få mindre krige til at fremstå som de rene fredslejre, ved du jo godt, at hvis nogen i den sidste ende virkelig forstår din indre skønhed, så er det mig.

I Keiths navn

Når den sidste fadøl har fundet vej ned i mørket, og den sidste rest af forstærkerstøjen er tonet ud i det truende efterårsnat. Så ved du i hvert fald dét.

Og okay så, jeg indrømmer det: det er da også et par sæsoner siden, folk brugte udtrykket ’Adonis’ for tilstrækkeligt at beskrive min fremtoning.

Alligevel danser vi videre. I kærlighedens, livets, rockens og Keith Richards navn. Hvordan skulle vi kunne andet.

Du danske festival, jeg elsker dig (stadig), skønt du så ofte har sveget mig

Din

Steffen