KINA: Et jordskred ramte torsdag en skole i landsbyen Zhenhe i Kinas Yunnnanprovins.
Mindst 19 personer blev fanget under jordmasserne. 18 af de dræbte menes at være skoleelever, skriver nyhedsbureauet Xinhua.
Mere end 10.000 kubikmeter jord ramte skolen og to nærliggende huse, hvor en landsbyboer senere blev fundet begravet. Myndighederne har nu flyttet indbyggerne fra landsbyen til sikre områder, mens redningsmandskab søger efter overlevende.
Jordskreddet er ikke den eneste naturkatastrofe, der har ramt Yunnanprovinsen de seneste måneder. I starten af september blev flere distrikter ramt af jordskælv, og det krævede 81 menneskeliv og sårede mere end 800 personer.
BNB
Del: