De danske jordemødre på landets fødeafdelinger er så pressede, at de ikke længere kan varetage deres job på en forsvarlig måde.

Sådan lyder budskabet fra en stribe jordemødre, der reagerer på regeringens planer om at sløjfe et planlagt økonomisk løft af landets fødegange, skriver Berlingske.

I den nye video »I Jordemødrenes Sko«, der deles flittigt på de sociale medier, fortæller 50 anonyme jordemødre om, hvordan de hver især har oplevet en arbejdsdag i en periode på 12 arbejdsdage i oktober. Her er der en række forskellige beretninger, der beskriver en hverdag på fødegangene, som er præget af tidspres, stress og manglende tid til at tilse de fødende.

»I nat kom jeg ind til en fødende med veer. Hun havde ventet halvanden time på at blive tilset. Da jeg kom ind, var hun rigtig langt i fødslen, og barnets hjertelyd var dårlig,« lyder en af beretningerne.

Det er ikke første gang, at landets jordemødre advarer om de pressede forhold på landets fødeafdelinger. Og forholdene fik den forhenværende SR-regering til at afsætte penge til et kvalitetsløft på fødegangene – i alt 250 millioner kroner. Men den nuværende regering og sundhedsminister Sophie Løhde (V) har lagt op til at sløjfe den planlagte og ifølge jordemødrene tiltrængte pengepose.

Initiativtageren bag projektet, Stina Kruse Skov, er jordemoder på Hillerød Sygehus. Ifølge hende er hverdagen så presset, at det ikke kan undgå at få konsekvenser:

»Når vi er pressede, vil den fødende mærke en jordemoder, som ikke er til stede i det omfang, hun burde være. En jordemoder, der går mere til og fra fødslerne, og som ikke er så meget til stede efterfølgende. Når en fødende bliver utryg, kan det rent hormonelt betyde, at fødslen bliver længere og mere kompliceret,« siger Stina Kruse Skov.

Ifølge Lillian Bondo, formand for Jordemoderforeningen, afspejler videoen meget godt jordemødrenes hverdag:

»Det virker retvisende i forhold til, hvordan en jordemoderarbejdsdag opleves i mange sammenhænge. Når arbejdspresset hyppigt er for højt, er der risiko for dårlig kvalitet og manglende omsorg. Særligt i de mere akutte tilfælde kan det betyde, at der er en højere risiko for fejl. Mine kolleger er presset af, at de ikke når at yde den omsorg eller gennemføre de behandlinger, som Sundhedsstyrelsen og borgerne forventer af dem,« siger hun og opfordrer sundhedsminister Sophie Løhde til at skride til handling.

Det er dog op til regionerne selv at prioritere midlerne, som regeringen har afsat på sundhedsområdet, lyder det fra sundhedsministeren som et svar på kritikken.

»Vi har for nylig udmøntet cirka 35 millioner kroner til fødeafdelingerne, og derudover har regeringen og regionerne indgået en økonomiaftale, der betyder, at sundhedsområdet får ekstra 1,5 milliarder kroner til næste år. Og de penge kan regionerne blandt andet bruge på fødeafdelingerne, hvis de mener, der er behov for det,« skriver Sophie Løhde i en mail til Berlingske.

Hun understreger, at Venstre i sit finanslovsforslag lægger op til, at sundheds- og ældreområdet skal have tilført yderligere 950 millioner kroner i 2016

»Samlet set er der altså tale om et løft på 2,4 milliarder kroner, og i en tid, hvor statskassen ikke ligefrem bugner, mener jeg bestemt, at vi kan være det bekendt.«