I månedsvis, siden EM-lodtrækningen tilbage i december kastede Danmark i armene på de hollandske EM-værter og favoritter, har Jon Dahl Tomasson forestillet sig sekundet, når han træder ind på sin Feyenoord-hjemmebane - som modstander.

De lokaltilskuere, der skulle være indstillet på at give deres populære, danske yndling fair play, vil formentlig forsvinde i havet, når de øvrige 30-35.000 landsmænd skruer op for lydstyrken.

Kampen på De Kuip kan meget vel udvikle sig til et nådesløst drama for spillere med alt andet end svage nerver. Og med lidt personlig held i sprøjten kan Jon Dahl Tomasson let ende sin store aften i Rotterdam som skydeskive og antihelt.

Vil Danmarks 23-årige matchvinder fra Solrød mon på dagen virkelig have mental styrke nok til at gennemstå sådan et pres?

"Det tør jeg med sikkerhed sige et stort ja til. Selvfølgelig har jeg da gået og gennemtænkt de situationer, der kunne opstå for mig på De Kuip, og vel bliver det da en mærkelig fornemmelse for mig.

Men når det er sagt, er det jo heldigvis ikke sådan, at det er hele Feyenoords hold, som jeg ene mand skal op imod. Tværtimod har Rijkaard næppe nogen af mine tre holdkammerater (Konterman, Bosvelt og van Vossen, red.) med i sin startopstilling.

Det letter nu en smule på "konfrontationen", ikke sandt," tilføjer Jon Dahl, der bor uden for Rotterdam sammen med sin kæreste Monica.

Den danske Feyenoord-stjerne hørte til den gruppe, der før EM-lodtrækning absolut ikke ønskede at trække sin andet fodbold-fædreland.

Alligevel er Jon Dahl Tomasson i disse dage mand - eller en af mændene - for at gå forrest i opladning og optimisme i EM-lejren.

"Da jeg i efteråret sagde pænt nej tak til at få Holland i vores EM-gruppe, skete det jo ud fra den betragtning, at hollænderne vil blive løftet fremad på banen af både tilskuernes forventninger og spillernes egne ambitioner.

Vi så for to år siden i VM-slutrunden, hvor drabeligt svære Frankrig var at tage noget fra undervejs til VM-titlen, men omvendt er det da heller ikke sådan, at jeg dirrer af nervøsitet.

Hollænderne bliver hverken i fremtoning eller styrke nogen skrappere udfordring end Frankrig. Selvfølgelig har vi da chancen for at tage den sejr, som vi skal.

Jeg ser den hollandske defensiv helt forskellig fra franskmændenes. Vi ved, hvordan de hollandske spillere vil komme os i møde. Vi kender deres farligste våben, det lynhurtige positionsspil, der kan efterlade en uerfaren modstander fuldkommen nøgen.

Men hollænderne er til tider også frygtelig sårbare, når de kaster alt fremad i offensivens tegn. Så opstår der de store huller foran Stam og de Boer, som tjekkerne kun grundet sort uheld ikke formåede at straffe eftertrykkeligt i søndags.

Sidste sommer spillede vi trods alt 0-0 og lige op med Holland i Parken. Selvfølgelig bliver opgaven ikke så lidt vanskeligere på De Kuip, men umulig hverken er eller bliver den i mine øjne.