Johnny Logan har vundet det Internationale Melodi Grand Prix tre gange. Og det er nok for nu. I stedet koncentrerer han sig om nyt album med dansk band, der netop er udkommet.

- Mine tre voksne sønner ville slå mig ihjel, hvis jeg stillede op igen. De ønsker ikke at se mig blive såret, siger Johnny Logan til BT.

Og hermed lufter den 58-årige MGP-rekordindehaver ikke foragt for formatet, som han stadig elsker, eller frygt for at tabe.

Sangene fra Logans egen pen er nemlig stærkere end nogensinde.

Og dét familien vil skåne Johnny for, er den kritik og den offentlige udstilling, der ofte følger i kølvandet på sådan en sejr.

- I England og Irland har vi nogle usædvanlig ondskabsfulde journalister, der vil skrive hvad som helst. Og dén slags har jeg fået nok af, siger Johnny uden hørbare spor af selvmedlidenhed.

Som en luders trusser

Og den erfarne sanger og komponist erkender også uden tøven, at han selv har haft en stor del af skylden for den karriere, der med hans egne ord er ’fløjet op og ned - som en luders trusser’.

- Der har været så mange lavpunkter, at de kan være svære at holde tal på. Jeg gjorde en masse ting, jeg i dag fortryder. Jeg har indspillet plader, jeg aldrig skulle have indspillet. Men dengang var jeg bare så fokuseret på at få en karriere, at jeg ville gøre hvad som helst.

Men der er ikke i dag og har ikke de sidste mange år været nogen slinger i valsen i Logans karriere.

Han har ikke rørt alkohol i syv år. Han er i god fysisk form.

Han tjener stadig solidt på sine tre grandprix-vindersange ’What’s Another Year’ (1980), ’Hold Me Now’ fra 1987 og endelig ’Why Me’, der blev fremført af Linda Martin og sejrede i 1992. Og nylige album-udgivelser som ’Love is All’, ’Nature of Love’ og især ’The Irish Connection’ har cementeret Logan som en tidløs solist.

Alene i Danmark har Johnnys sidste mange album solgt til guldstatus. Lige siden begyndelsen af 90’erne har den irske trubadur anset vores lille kongerige for sit andet hjemland. Og derfor var det også helt naturligt at indspille den nye plade ’The Irish Connection II’ (udkommer næste mandag) i Danmark - med et dansk band.

Åndsfællesskab

- Der er et åndsfællesskab imellem Irland og Danmark. Vi tænker og føler på mange måder ens. Desuden er danske musikere hamrende dygtige og dejlige at være sammen. Nogle af mine bedste musikalske venner er folk som Brødrene Olsen og Bamse, der jo desværre nu er død. Og hvis du spørger mig, så findes der ikke en dårlig dansk dag.

- Jeg elsker at bo på Bertrams Hotel på Vesterbrogade. Jeg elsker at spise på The Irish Rover på Strøget. Både København og Aarhus er som store landsbyer, hvor man altid føler sig velkommen. Og du, da jeg ikke drikker, dyrker jeg shopping-terapi, hvor jeg køber jeans, støvler og meget andet, griner Johnny, der allerhelst vil snakke om sin nye plade.

Svær sang til mor

- Sidste gang indspillede vi de irske klassikere. Så denne gang har jeg valgt nyere irske sange, som Van Morrisons ’Irish Heartbeat’. Og endelig har jeg selv skrevet tre sange selv, siger Logan, der for to år siden mistede sin mor, Ellen.

Og én af de tre nye sange ’Ellen’s Song’ handler netop om moderen, der i de sidste mange år af sit liv følte sig splittet imellem Irland, hvor hun var født, og Australien, hvor hun boede.

- To af mine søskende bor i Australien. De to andre - inklusive mig - bor i Irland, som hun altid savnede. Og det var, da jeg gik tur ved havnen i vores irske barndomsby, at vinden og duften af havet fostrede sangen. Jeg kan huske, at hun hver fredag gik ned til markedet for at købe frisk fisk til middag. Og pludselig kom både melodi og ord til mig, siger Johnny Logan, der for nogle år siden skrev ’Dancing With My Father’ til faderen, der også har forladt denne verden.

- Det er altid svært at sætte ord på vores største kærlighed og dét savn, der følger, siger Logan, der selv nyder sin private lykke med kone og tre voksne børn.