Men fortielse, det er knap så strafbart.

"John, det her gør du aldrig mere!" lød bandbullen fra Paramount Pictures, da instruktøren var færdig med optagelserne til "Mission Impossible 2".

"Og," siger den lille tætte mand gravalvorligt, "det gør jeg heller aldrig."

For de, der har befundet sig på Mars eller lignende de senere år, har såvel denne film som dens forgænger selveste Tom Cruise i hovedrollen som den amerikanske agent Ethan Hunt.

Og Cruise - som også er producent på filmene - kan man uden tvivl anklage for mange ting. Men ikke for at være en tøsedreng!

"Han ville lave alle actionscener selv, alle de farlige stunts. Og han gjorde alle - inklusive mig selv - virkelig nervøse. Nogen gange måtte jeg skjule mig bag monitoren, mens han udførte sine stunts. Jeg turde simpelthen ikke kigge på ham.

Så da vi skulle lave indledningsscenen, hvor Tom klatrer på en nærmest lodret klippevæg, udelod jeg de farligste sekvenser i mit storyboard (som også går videre til filmstudiet, red.), og nøjedes med at vise close-ups af Tom.

Fordi det var en ret farlig scene, hvor Toms karakter skal springe fra klippevæggen til en højderyg, var det min plan at lade vores stunt-koordinator udføre scenen. Men Tom sagde fluks, "nej, nej, lad mig gøre det". Og vi havde et kæmpe skænderi om det. For stuntmænd er trænet til den slags, ved præcis hvordan de skal udføre stuntet, men Tom insisterede. Og vandt.

Han hang i kun et enkelt sikkerhedskabel. Det var virkelig nervepirrende. Men den mand har ingen frygt. Han vil lave ting, han aldrig har prøvet før og vil ikke snyde sit publikum. For li'som han selv kan se i en actionscene, hvornår det er en stuntmand, og hvornår det er skuespilleren selv, regner han også med, at publikum kan gennemskue det. Og det ønskede han ikke skulle ske i denne.

Men helt stolt og rolig var jeg ikke, og studiet fik intet at vide om det før efter vi var færdige med optagelserne," siger den 54-årige John Woo på sit stadig lettere gebrokne engelsk.

Woo blev i '92 eksporteret til Hollywood, som efter en lang række banebrydende Hong Kong action-film, bare måtte have fingre i den kreative filmmand. Men i realiteten kunne Woo ligeså godt have gået kirkens vej og blevet præst. Som en slags afbetaling på den store støtte, det kristne samfund i Hong Kong havde ydet ham gennem årene.

"Biografen og kirken var min redning. Hver gang jeg var blevet banket, gik jeg enten i biografen eller i kirken. Kirken hjalp mig utrolig meget, og en amerikansk familie, som missionerede, betalte for min undervisning. Det var derfor, jeg blev kristen, jeg var så taknemmelig overfor kirken, fandt tryghed og fred der. Så mens jeg gik i high-school, havde jeg ingen forestillinger om at lave film. Jeg drømte om at blive præst. Men missionær-skolen fandt desværre hurtigt ud af, at jeg var for kreativ og troede ikke på, at jeg ville være i stand til at koncentrere mig om studierne," griner Woo.

Men dengang var der ikke meget at grine af for den kinesisk fødte Woo, som sammen med familien flyttede til Hong Hong, da han var fire.

"Mit liv var et regulært helvede. Vi var utrolig fattige og boede i et lille træhus i et af byens fattigste og værste kvarterer, hvor det vrimlede med bander, narkohandlere og et hav af grusomme typer. Og jeg blev konstant banket, fordi banderne forsøgte at rekruttere mig som medlem, så jeg måtte kæmpe hårdt imod hver eneste dag. Jeg turde ikke forlade huset uden at have en kæp eller en jernstang med, og alligevel fik jeg tæsk, blev stukket med knive og en gang smidt syre i ansigtet. Det var en voldelig tid dengang i 50erne", fortæller Woo og klemmer øjnene sammen ved minderne.

Men oså byens biografer blev en naturlig virkelighedsflugt. Især amerikanske musicals.

"Film som "Singing In The Rain", "All That Jazz", "West Side Story", "Troldmanden fra Oz", jamen," sukker Woo næsten nostalgisk, "de gjorde mig så fredfyldt indeni, det var som at komme i himlen. Alt var så smukt, sangene, menneskene, dansene. Det var min opmuntning, gav mig følelsen af, at lige gyldigt hvor forfærdelig verden var, fandtes der godhed."

Hollywood har også været god ved og for Woo. Omend Claude Van Damme - som var den person, der overtalte ham til at rykke sine Hong Kong rødder op - med Woo's amerikanske debut, filmen "Hard Target" fra '93, viste filmmageren Hollywood grimme ansigt. Det ansigt der stikker frem, når stjerner vil ha' kontrol over alt.

"Det skal være sjovt at lave en film, ellers kan det være lige meget, og en film er instruktørens, ikke stjernens," siger Woo, som fortsatte sin tur op ad Hollywoods stjernestige med først "Broken Arrow" - med John Travolta og Christian Slater - siden "Face Off" igen med Travolta og Nicolas Cage, og nu af Cruise er blevet overtalt til det, han hader allermest i hele verden. En fortsættelse.

"Men det var meget nemt at arbejde med Tom Cruise. For han kan li' min stil og forstår mine film, hvilket var grunden til, at han ville ha' mig til at instruere. Vi respekterer hinanden meget, og han har fuld tillid til, at de beslutninger, jeg træffer for ham foran kameraet, er de rigtige. Jeg beundrer ham meget."

Så det er vel passende at runde af med rygterne om, at John Woo også kommer til at instruere "Mission Impossible 3"....

"Åååh, jeg ved ikke," siger Woo. "Jeg vil virkelig gerne arbejde med Tom igen, og vi har løseligt snakket om 3eren, men jeg håber, at vi kan finde på et helt andet projekt sammen. Jeg hader gentagelser!"

"Mission Impossible 2" har dansk premiere på fredag og har på de fem første uger indspillet 200 millioner dollars i de amerikanske biografer.