Læs hele artiklen på Miinto.dk.
Joey har et internationalt skær. Ikke bare fordi han har Hawaii blod i årene, formår at være både street og sexet på samme tid og synger så guderne smiler, men han er også ydmyg og dyb. Og så går han meget op i at få folk til at grine. Joey Moe er en del af cremen af dansk pop og hip hop. Musikken er en stor del af hans liv, og han er udmærket klar over at stil og tøj er med til at underbygge hans karakter, og gør gerne lidt ekstra for at efterlade et aftryk i folks bevidsthed.
Joey begynder interviewet med at fortælle en 25 minutter lang spøgelseshistorie om en tur til Dragsholm Slot. En god icebreaker med undertegnede, da ’Ånderne Vender tilbage’- programmet er vores fælles kick. - Hold kæft Ibi - skulle vi ikke tage på sådan en ghosttur rundt i landet – jeg ville synes det var så fly. - Jo, det kunne vi godt, nikker jeg og rømmer mig: ’Ibi & The Flying Hawaiian’. Den kunne vi godt sælge ind…
Har du en stil?
- Jeg har to former for stil. Den ene er det afslappede look, som er hyggeligt stof mod hud, eller det trygge outfit som i dag. Og så er der udklædningsdelen, som jeg benytter meget når jeg optræder. Jeg elsker at klæde mig ud, og når jeg har en stor koncert eller der er DMA eller et andet Award show, tænker jeg helt sikkert over, hvad jeg vil signalerer og hvilket udtryk, jeg har brug for at kommunikere videre.
Er du et mærkedyr?
- Jeg kan godt lide, at jeg har noget lækkert, men det handler i den grad om hvordan det sidder. Jeg er jo ikke en lille kort dreng, så hvis jeg skulle ned i en D&G t-shirt – it ain’t gonna happen. Det er ikke fordi, jeg ikke kan lide Dolce Gabbana – det er bare ikke fedt til min kropstype. Jeg vil hellere have at det sidder godt, end at gå op i hvilket mærke det er.
Har der været nogle tøj kiks?
- Jeg kan huske en Zulu Award engang hvor jeg tænkte: Nu vil jeg sgu gerne lige ’shake it up a bit.’ Så da jeg havde sammensat mit tøj til den aften, tilsatte jeg det en fed rygsæk.
Og den havde jeg så på til rød løber og rendte rundt der og fik taget billeder. Så gik der en time, og så gik Nik (Nik & Jay, red) på scenen med en rygsæk. Det var ikke fedt. For lige pludselig var det måske lidt plat at vi begge havde en rygsæk på. På den anden side kan det være det virkede planlagt, da vi jo er en stor ’Nexus’ familie.
Hvordan skal en pige klæde sig?
- Jeg kan godt lide elegance, men kan også lide at det er lidt råt. Det afhænger af pigen. Hvis vi bare skal i biffen – så skal hun helst ikke troppe op i et kød-kostume som Lady Gaga. Men måske skal hun bare være afslappet klædt. Hun kan sagtens være mega lækker i et joggingsæt. Det er noget sjovt noget med piger – vi vil egentlig bare have at I er jer selv og slapper af i det tøj i nu engang har på – I behøver ikke gøre så meget.
Når du tænker tilbage på nogle af de ting du har haft på gennem årene – hvad ønsker du så ikke skal komme igen?
- Jeg kan godt lide at kigge på det spørgsmål på en lidt intelligent måde. For enten så skal man se på datidens tøj som noget værre kiks fordi man nu er et andet sted – eller også skal man sige: Jeg syntes jo at det var fedt dengang jeg havde det på, og leave it be. Men Iceman T-shirts…..! Yiaks.
Synes du danskerne går meget op i mode?
- Det er sjovt det med mode og hvor man er på kloden. Jeg var i Las Vegas på et tidspunkt og skulle ud med mine to Hawaii fætre. Da vi skulle til at gå, ville jeg selvfølgelig lige klæde om, hvortil de sagde: - Nej, behold da bare dit kluns på. Jeg havde op til flere ketchuppletter på trøjen, og var i det hele taget sådan lidt krøller. Der oplevede jeg den der forskel på amerikansk og dansk standard, når man går ud i byen. De er så vant til at se godt ud - brune og hawaii-lækre – og kan simpelthen se så ’trashede’ ud og samtidig score for vildt. Det viser igen at piger ikke altid behøver et mærkedyr med halsklud og Rolex, så længe charmen er der.
Læs hele artiklen og få et smugkig i Joey's garderobe på Miinto.dk.