Filmmanden fik efterretninger om, at hans unge haitianske kæreste og hendes bandeven planlagde kidnapning af ham

Den 74-årige Jørgen Leth var nødt til at leve inkognito på Haiti, da han blev advaret om den 23-årige haitianske kæreste, hvis liv han havde finansieret i mange år, nu overvejede at kidnappe ham.

Det stod klart, da Jørgen Leth i september sidste år ville flyve retur til Haiti, fortæller han i sin nye erindrings bog ’Det uperfekte menneske - Et hus er mere end en ting’.

En god veninde ringede fra Haiti til ham inden afrejsen fra Danmark for at fortælle, at han gjorde klogest i ikke at udlevere sin ankomstdato til sin 23-årige kæreste på Haiti, Shilaine. Hun var i hans fravær blevet set med en kendt bandeleder og forbryder, ’og de gjorde meget dårlige ting’, som han formulerer det i bogen. Der var i værste fald tale om kidnapning, forstod han.

Læs også:

Læs også:

- Kidnapningsrisiko er ikke noget, man skal spøge med i Haiti. Der foregår en del kidnapninger og næsten ingen bliver opklaret. Ikke mindst fordi politiet ofte er indblandet. Det er ikke noget, jeg bare siger ud i det blå.

Derfor beslutter han at rejse til Haiti uden at give lyd til Shilaine og være dér inkognito. I flere uger besvarer han ikke hendes opringninger, men til sidst beslutter han sig for at invitere hende op til det sikre Cap-Haitien, hvor han opholder sig.

Tredje del i trilogien ’Det uperfekte menneske’ udkommer på Jørgen Leths 75 års fødselsdag torsdag