Jobnet formidlede sort arbejde
Beskæftigelsesministeriets egen hjemmeside Jobnet.dk annoncerede om ulovligt og sort arbejde.
Beskæftigelsesministeriets egen hjemmeside Jobnet.dk annoncerede om ulovligt og sort arbejde.
Det skriver Fagbladet 3F.
Det danske firma WeDoRecruit har haft 11 unge ansat, der arbejdede sort på ferieøen Tenerife. Disse job har blandt andet været slået op på statens job-hjemmeside.
Chef for landssupporten ved Arbejdsmarkedsstyrelsen Kirsten Vestergaard ønsker ikke at kommentere enkeltsager fra Jobnet.dk.
- Men det er jo sådan, at arbejdsgiverne skal godkende vilkårene for brug af siden, når de opretter sig, siger hun.
Hos Fagforbundet 3F er man ikke i tvivl. Det er useriøst arbejde af Arbejdsmarkedsstyrelsen, der står for driften af Jobnet.dk.
- Det kan ingen være tjent med. Arbejdsmarkedsstyrelsen må sikre, at den slags useriøse annoncer ikke får lov at ligge på Jobnet, siger Morten Kaspersen, der er forretningsfører i 3F’s a-kasse.
BNB