Hun er en af Danmarks mest benyttede sexologer, men i privatlivet får hun ikke noget sex.

Det afslører sexologen Joan Ørting i et interview med Se og Hør.

»Jeg har ikke været i seng med nogen i et år. Jeg har faktisk ikke bollet i over et år,« siger hun.

»Jeg får masser af tilbud. Mange vil gerne på date med mig. Især unge mænd er vilde med modne kvinder, men jeg bliver også kontaktet af mænd i 70'erne.«

Det er også slut med at bo sammen med en kæreste igen, afslører Joan Ørting. Hun vil gerne have en kæreste, men de skal bare være sammen i weekenderne.

»Vi skal bare have hvert sit sted, og kan så mødes i weekender eller lignende.«