Ekspertudvalget definerer fattigdom som "en situation, hvor en person eller familie ufrivilligt har væsentligt dårligere livsvilkår sammenlignet med den øvrige befolkning, og hvor situationen skyldes mangel på ressourcer, herunder særligt økonomiske, er vedvarende, og hvor personen eller familien ikke eller kun i begrænset omfang har mulighed for selv at ændre situationen."
LEVER DU SOM ENLIG FOR MINDRE END 103.200 KRONER OM ÅRET ELLER LEVER DIN FAMILIE FOR MINDRE END 237.000 OM ÅRET EFTER SKAT VIL BT MEGET GERNE HØRE FRA DIG - KONTAKT BT PÅ 1929@BT.DK ELLER KONTAKT OS HER
Tjener man som enlig mindre end 103.200 kr. årligt efter skat, betegnes man som fattig, hvor indkomstgrænsen for en familie på fire ligger på 237.000 kr. årligt efter skat.
Men det har ingenting med fattigdom at gøre, siger Joachim B. Olsen.
- Fordi det er efter skat, har man betalt for adgang til både sundhedsvæsenet og uddannelsessystemet. Og desuden er det en relativ grænse, hvor man ser på, om folk har tjent mindre end 50 % af medianindkomsten. Det vil sige, at der altid vil være fattige. Man kan i princippet tjene rigtig mange penge og alligevel betegnes som fattig, hvis resten af befolkningen begynder at tjene flere penge, siger han.