Udover, at bryster, manddomme og muskler ofte måles på størrelsen - har for eksempel biler, diamanter, huse og swimmingpools det også med at vække interesse i takt med størrelsen. Jo større jo bedre.
Kast dertil et blik på broer, højhuse og springvand. Den danske stolthed kendte jo ingen grænser, da en af vore egne hængebroer for en kort stund var verdens længste inden en japaner overhalede os.
Alt skal være stort. Big, large, gigantisk, kollosal, enorm. Alene disse voloumiøse ord understreger ved deres hyppige optræden, at gørelsen ikke gør det alene - det kommer altså også an på størrelsen.
Og sænker man blikket, går diskussionen i børnehøjde stadig på, at min far er større end din far!.
Hvorfor vi ofte fascineres, sommetider frastødes og til andre tider imponeres over det store er ganske banalt. Udover, at vi er barnlige og lever i en Guinness-kultur er størrelsen nemlig lig med status.
Det mener filosoffen Arno Victor Nielsen, der uden forberedelse og betænkningstid straks besvarer B.T.s noget abstrakte spørgsmål:
hvorfor gør størrelsen en forskel?
"Det er logisk nok. Det store står for styrke. Det symboliserer kraft og overskud. Derfor bygger magthaverne store monumenter, og tag for eksempel også disse gigantiske skyskrabere, der er så store og når så højt op i himmelen, at de nærmest er uden ende.
Folk, der ikke er store, skal vise, at de er store. At de er uovervindelige," fortæller Arno Victor Nielsen, der mener, at ting kan være store på to måder.
"Ting kan være store på kvantitet og på kvalitet. Det banale og barnlige er stort på kvantitet, hvor tingene fysisk er store.
Hvorimod for eksempel en computer eller mobiltelefon er stor på kvalitet. Deres ydre skal er lille - men de er store indeni ved at kunne folde sig ud," siger Arno Victor Nielsen.
Det samme gælder mennesker. De kan også være store på flere måder.
"Nogle er store i slaget og giver store gaver mens andre er store ved f.eks. at kunne tilgive.
Og så er der igen dem, der bare fylder," fortæller Arno Victor Nielsen og henviser til forskellen mellem amerikanerne og asiaterne.
"Vi griner jo lidt over disse store amerikanske biler, dem har europæerne aldrig rigtig taget til sig.
Omvendt er interessen for den asiatiske minimalisme med små bonzai-træer jo også utryk for noget stort. Det er jo enormt, at tingene kan blive så små," lyder det lunt fra Arno Victor Nielsen, der dog ikke selv er tilhænger af det minimale, selv om der er tegn i tiden på, at det er smart at hylde det forfinede og spinkle.
"Jeg går ikke ind for ydmyghed. Eller denne søgen efter balance. Jeg kan godt lide, at man kan svinge mellem ekstremerne."