Ingen grund til bekymring.

Det har du sikkert hørt før, og det kan da også føles nytteløst at bekymre sig. Men det er det faktisk ikke, skriver sciencedaily.com ifølge Videnskab.dk.

Ifølge et nyt studie er der nemlig flere gode grunde til at bekymre sig. Studiet viser blandt andet, at bekymring kan have en motiverende og beskyttende effekt.

»På trods af dens negative ry, er det ikke al bekymring, der er destruktiv eller forgæves. Den har motiverende fordele, og den virker som en følelsesmæssig beskyttelse,« siger studiets forfatter, psykologiprofessor Kate Sweeny fra University of California Riverside, til sciencedaily.com.

Læs mere på Videnskab.dk: Bekymring for dårlig søvn holder os vågne

Studiet forbinder blandt andet bekymring med forberedelse og planlægning samt bedring efter en traumatisk begivenhed eller depression.

Tidligere er bekymring blevet forbundet med sundhedsbeskyttende adfærd, såsom at bruge sikkerhedssele i bilen. Og i en repræsentativ gruppe af amerikanere viste det sig også, at forsøgspersonernes bekymringer om hudkræft kunne forudsige, om de brugte solcreme.

»Det virker til, at både for meget og for lidt bekymring kan påvirke motivation. Men den rette mængde kan motivere uden at paralysere,« siger Kate Sweeny til sciencedaily.com.

Læs mere på Videnskab.dk: Skal vi være bekymrede?

Ud over at motivere kan bekymring også virke beskyttende over for depression. Glæden ved en god oplevelse føles nemlig større, hvis man havde forberedt sig på en negativ.

»Ekstreme niveauer af bekymring er skadelige for helbredet. Jeg vil ikke være fortaler for overdreven bekymring. I stedet håber jeg, at jeg kommer med en beroligelse til dem, der ikke kan lade være med at bekymre sig. Planlægning og forberedelse er ikke en dårlig ting – bekymring i de rette mængder er langt bedre end ingen bekymringer overhovedet,« siger Kate Sweeney til sciencedaily.com.

Andre artikler fra Videnskab.dk:

Aprils bedste billeder og videoer: Fra mystisk nordlys til kæmpende robotter

Hvorfor er 1. maj arbejdernes kampdag?

Video af alienlignende bille forbløffer