Jes Dorph fyrede kanonen af
Det er ikke alle og enhver, som får lov til at skyde med FCKs berømte T-shirt kanon. Men når man nu er en kendt fodbold tv-vært, der samtidig er kæmpe fan af FCK, og er på sin polterabend, så går det lidt lettere.

I hvert fald fik Jes Dorph-Petersen lørdag lov til at fyre kanonen af i pausen, da FCK’s hjemmebanekamp mod Esbjerg blev afviklet - i øvrigt med slutresultatet 1-1.
Og som Jes Dorph-Petersen selv skrev det på Facebook: Polterabend som FCK-trøje skytte i pausen i Parken foran 20.000 tilskuere i dag. Tak til mine mandlige dejlige venner for en stor fest, der stadig er i gang... Et sted i København.
Selv om kampen altså endte uafgjort, så fortsatte festen for Jes Dorph-Petersen. Sammen med en række mandlige venner indtog de, hvad den kommende gom selv betegner en ’eminent og gigantisk middag i det Japanske Taarn i Tivoli’.
Hvordan den fodboldfestlige polterabend videre forløb, vides ikke. Men sikkert er det, at 53-årige Jes Dorph-Petersen lørdag 5. oktober siger ja til den 42-årige tidligere chefredaktør for Bolig Magasinet, Louise Lehrmann, som han har været kæreste med siden foråret 2012.
Parret flyttede sammen i en fælles villalejlejlighed i Hellerup tidligere i år, hvor de trives med deres i alt fem sammenbragte børn. Louise Lehrmann har fire børn fra to tidligere forhold, mens Jes Dorph-Petersen har sønnen Emil fra ægteskabet med lægen Lene Lindholm Mortensen, som han dannede par med i 25 år.