Steen Mondrup indrømmer, at han er lidt øm i benene. Men glæden og stoltheden er til at få øje på dagen efter, han sammen med sin spastiske tvillingebror Peder Mondrup, gennemførte KMD Ironman Copenhagen på 15 timer, 42 minutter og 38 sekunder.
Selv mener Steen Mondrup, at hans træthed ingenting er i forhold til sin brors. Og det til trods for, at han trak tvillingebroderen i en oppustelig havkajak gennem 3,8 kilometer, bar ham i land, skubbede ham igennem den 180 kilometer lange cykeldistance og løb maraton i en letvægtskørestol.
Del: