I januar var Jens Astrups hustru dødssyg af kræft. Smerterne var ulidelige, og hendes højeste ønske var at slippe af med dem.

Både Jens Astrup og hans hustru var pensionerede læger, og derfor var deres fælles hus i Holte ved København proppet med medicin. Han havde en dødelig dosis morfin stående i skabet, hvis hustruens smertehelvede blev for meget for hende. Ligesom 78-årige Mogens Arlund var han villig til at hjælpesin hustru endegyldigt af med smerterne.

Dødshjælp var en mulighed

Selvom parret ikke talte om det, var de godt klar over, at aktiv dødshjælp var en mulighed, hvis det var det, hun ønskede.

»Det var en stiltiende erkendelse fra begge sider, at vi kunne gøre brug af morfinpillerne, hvis det blev nødvendigt. Vi var absolut parate til at tage snakken,« fortæller den 73-årige Jens Astrup.

Aftalen var, at parrets tre børn skulle samtykke, hvis Jens Astrup stillede pilleglaset ved hustruens natbord. Det kom dog aldrig så langt. Hustruen gik bort pånaturlig vis, og en overdosis blev derfor aldrig aktuelt.

Den perfekte dom

Jens Astrup forstår godt Mogens Arlund, der netop har fået en dom for at hjælpe sin kone med at dø.

»Jeg synes, det er en perfekt dom, han har fået. Han har jo overtrådt loven, så han skal jo have en dom. Men det er fornuftigt med en betinget straf – for han handlede jo efter sin kones ønske,« siger Jens Astrup.

Men selvom han gerne havde hjulpet sin hustru med at dø og var parat til at tage sin straf for det, så er han - måske lidt overraskende - imod at gøre aktiv dødshjælp lovlig.

»Jeg mener slet ikke, der er behov for, at det skal lovliggøres. Man løber en risiko ved at gøre det, og den er ikke værd at løbe,« siger Jens Astrup og fortsætter:

»Man risikerer, at det bliver udnyttet af pårørende, der ønsker at skille sig af med syge familiemedlemmer, de ikke længere gider passe. Det er vanskeligt at lovgive på det her område, fordi man skal vide sig sikker på den døendes ønsker, inden der træffes en beslutning.«

Lang erfaring med patienter

Som tidligere overlæge har Jens Astrup stor erfaring med kronisk syge patienter, der har mistet livsglæden.

Men ifølge ham skal man tænke sig godt om, inden man tager livet af sine nærmeste. Han råder folk til at undersøge alle behandlingsmuligheder først.

»Hvis man lovliggør aktiv dødshjælp, bliver det jo reelt staten, der skal slå patienter ihjel. Blot fordi man har en kronisk sygdom, skal det ikke være sådan, at man kan gå ind fra gaden og bede om at blive slået ihjel,« siger han.