Marianne Jelved skyder med skarpt mod udenrigsminister Villy Søvndal efter partiets store krise i forbindelse med skatteforliget. Det skriver Ekstra Bladet.
Den radikale gruppeformand mener at hele affæren skyldes, at SF ikke har lært at sidde i regering og det at sidde i regering, det kræver at man er villig til at gå på kompromis.
- Det har overrasket mig, at det har været så svært for SF’erne at lære det. Det er som om, de ikke har været forberedt, på, hvor svært det ville blive, siger Marianne Jelved til Ekstra Bladet og fortsætter.
- De skulle have varslet deres bagland langt tidligere om, hvad de var i gang med at lave. Deres folketingsmedlemmer skulle have haft et kraftigere fingerpeg om, hvad der var ved at ske, så de kunne fortælle det videre i deres partiforeninger og rundt om i landet, siger hun.
Har Marianne Jelved ret? Eller skulle SF have grebet det hele an på en anden måde? Deltag i debatten herunder
