Den belgiske teenager Kimberley Vlaeminck, der i sidste uge stod frem og fortalte, at hun havde fået tatoveret 56 stjerner i ansigtet, mens hun sov, indrømmer nu, at det var løgn.

Hun har i følge The Telegraph selv ønsket tatoveringerne, men da hendes far så hendes nye udseende og flippede ud af raseri, gav hun tatovøren skylden.

Den 18-årige pige fortalte, at hun var faldet i søvn i stolen efter at have bedt tatovøren lave tre små stjerner, men i stedet vågnede op med halvdelen af ansigtet dækket til.

Hun gik endda så langt som til at sige, at hun følte sig som en freak, der ikke mere kunne gå ud på gaden.

Sandhenden var dog en ganske anden:

- Jeg bad selv om de 56 stjerner og er helt vild med dem, har Kimberley Vlaeminck sagt til hollandsk tv.

Samtidig er tatovøren Rouslan Toumaniantz glad for den megen omtale, den bizarre stjerne-historie, har givet ham:

- For at være helt ærlig, har det givet mig en del opmærksomhed, så jeg fortryder ikke, at jeg gjorde det.