80-årige Woody Allen instruerer stadig på stribe, og torsdag er der premiere på den seneste ’Café Society’. BT mødte Allen under Cannes-festivalen i maj.
Woody Allen er aktuel med ’Café Society’ i biograferne, og BT har mødt den legendariske instruktør, der gerne tager os med ind i sit laboratorium, hvor der produceres en film hvert eneste år, uanset om solen skinner, eller det regner.
Alle de bedste skuespillere stiller gerne op i Woody Allens film. Denne gang er det Kristen Stewart fra ’Twilight’-filmene, Blake Lively fra tv-serien ’Gossip Girl’, Corey Stoll fra ’House of Cards’ og Jesse Eisenberg, vi senest har set som Lex Luthor i ’Batman vs Superman: Dawn of Justice’. For slet ikke at tale om komikeren Steve Carell.
Woody Allen har samtidig som en af de meget få instruktører i USA ret til at lave sine film helt færdige, uden pengemænd med en saks i hånden kigger ham over skulderen.
Et liv om film
’Café Society’ handler om en ung fyr (Jesse Eisenberg) i 1930erne, der for at få luftforandring rejser fra New York til Hollywood og får arbejde i filmindustrien. Hermed følger tyk filmnostalgi og en stribe forviklinger, da han forelsker sig i sin onkels assistent (Kristen Stewart) uden at vide, at hun har haft en affære med selvsamme onkel.
Det har altid undret mig, at Woody Allen kunne lave en film hvert år, men han påstår selv, at det ikke er spor hårdt.
»Jeg føler det ikke, som om jeg hænger i en tidsplan. Hver gang, jeg er færdig med at lave en film, falder det naturligt for mig at gå i gang med en ny. Først tager jeg en pause, hvor min kone og jeg går på museum og ud og spiser, men hvad så derefter? Jeg har ingen båd, jeg har ikke noget sommerhus, og jeg kan ikke lide at tage på ferie. Derimod elsker jeg at skrive og arbejde i omegnen af New York City. Jeg skriver manuskriptet på to måneder og trækker det ud af min skrivemaskine, og så går vi i gang. Det er ikke svært at skaffe penge til filmene, fordi de ikke er så dyre. Udefra kan det måske se ud, som om det er hårdt, men jeg har faktisk flere måneders fri i løbet af et år, hvor jeg for eksempel spiller med mit band,« siger Woody Allen og fortsætter:
»Andre instruktører bruger et par år på frokostmøder og på at få de skuespillere, de gerne vil have, og den slags, men det behøver jeg heldigvis ikke. Jeg har haft det store held i karrieren at kunne bestemme over mine egne film. Fordi de var flinke på de to første filmselskaber, jeg arbejde for, fik jeg selv ’final cut’ på mine film, og fra og med min femte film gik det så godt, at jeg har kunnet kræve det lige siden. Jeg har ofte sagt, at det eneste, der står mellem storheden og mig selv, er mig selv. Jeg har ingen, jeg kan skyde skylden på, så hvis ikke jeg kan lave en god film, er det ene og alene min egen skyld.«
Det eneste, han aldrig har fejlet...
Har du nogensinde lidt af skriveblokering?
»Det er nok det eneste, jeg aldrig nogensinde har fejlet.«
Artiklen fortsætter under billedet
Journalisterne omkring bordet griner med tanke på, at Woody Allen er kendt som noget af en hypokonder.
»Jeg har ellers lidt af det meste, man kan forestille sig. Jeg er ikke meget for tunneller, elevatorer går det heller ikke så godt med, og højder eller det at være i niveau med havet – ingen af de ting er jeg vild med – men skriveblokering har jeg ikke haft. Det er ganske enkelt afslappende for mig at skrive. Jeg er alene i et rum i mit eget hus. Jeg kan ligge på min seng og dagdrømme og i afslappet tilstand udtænke idealiserede karakterer og situationer, samtidig med at den virkelige verden kører forbi udenfor. Hvis jeg havde et kontorjob, ville jeg ile hjem og skrive efter arbejdstid og i mine ferier, fordi jeg elsker det«.
Kærlighedskonflikter
I ’Café Society’ var udgangspunktet romancen mellem en ung fyr, der bliver forelsket i sin onkels sekretær uden at vide, at onklen har haft et forhold til hende gennem et helt år. Woody Allen vidste instinktivt, at det kunne føre til passende dramatiske forviklinger, konflikter og dermed humor.
Artiklen fortsætter under billedet
Woody Allen om forholdet til kvinder: ’Jeg har aldrig haft selvtillid’
Forholdet mellem kvinder og mænd er et tema i Woody Allens film. Instruktøren fortæller selv, at han har scoret over niveau.
Artiklen fortsætter under billedet
»Det var svært, da jeg var ung, og det er det stadigvæk. Lidelserne i kølvandet på romantik er eviggyldige. Alle lider. Jeg har været heldig de seneste år, men jeg er 80 år gammel nu, og jeg har lidt, når det gælder romantik, i de første 60 år af mit liv,« siger Woody Allen og fortsætter:
»Jeg har aldrig haft selvtillid. Jeg har arbejdet med mange smukke kvinder, men jeg har ikke været romantisk involveret med dem. Eller det vil sige kun med et par stykker, Diane Keaton og Mia Farrow. Jeg kunne ikke have forført dem. Vi var sammen, fordi de kunne lide mig af en eller anden pervers grund, det så har været. Jeg har aldrig været så god til det sociale spil. Jeg er kejtet i den retning. Tænk på sådan en som Warren Beatty. Han er superb til den slags, men jeg er selv helt håbløs. Mit forbillede var ikke Clark Gable, men Groucho Marx og W. C. Fields, og de er stadig fantastiske i mine øjne.«
Artiklen fortsætter under billedet
På udebane i et revolutioneret USA
Efter ’Café Society’ blev det næste fra Woody Allens hånd en tv-serie på Amazon på seks gange en halv time med ham selv i en hovedrolle ved siden af Elaine May og sangstjernen Miley Cyrus. Om tv-serien siger Woody Allen:
»Allerede for nogle år siden spurgte Amazon første gang, om jeg ville lave en tv-serie til dem. Jeg måtte lave hvad som helst. Det kunne foregå i USA, i hvilken som helst tidsalder jeg ville eller for eksempel være i sort/hvid. Jeg sagde nej, fordi jeg ikke ser tv og koncentrerer mig om spillefilm, men så kom de tilbage, og de hævede lønnen flere gange. Til sidst tænkte jeg, ’jamen så tager jeg pengene og laver det hele ret hurtigt’. Men selvfølgelig endte det med, at jeg investerede mig kreativt i serien, der foregår sidst i 1960erne i den tid, hvor man faktisk troede, der var en revolution på vej i USA, og hvor folk brændte deres indkaldelser til militæret, og ’black panthers’ satte dagsordenen.«