Jeg er en mand midt i fyrrerne, der går en del op i træning og sundhed. Ja, faktisk elsker jeg at træne, og gør det ca. fem gange om ugen. Problemet er, at jeg i ca. et år har været sygemeldt pga. stress, og dette påvirker bl.a. min træning meget.

Symptomerne på min stress-sygdom er bl.a. hovedpine, energiforladthed og søvnmangel. Jeg kan godt falde i søvn, men vågner typisk efter 5,5-6 timer, og kan så ikke falde i søvn igen. Klassisk. Ovennævnte symptomer er til stede stort set hele tiden. De kan i korte perioder (dage) være næsten væk, men kommer altid igen. Siden september 2012, har jeg eksempelvis kun haft fem gode dage, hvor jeg kunne træne næsten normalt.

Jeg prøver at variere min træning meget. Svømmer 1-2 gange om ugen, styrketræner 1-2 og cykler 2-3. Specielt når jeg cykler og til dels, når jeg svømmer, er problemet, at jeg nærmest er syret til inden jeg starter. Jeg kan således ikke arbejde med høj intensitet, da jeg "går død" langt tidligere end normalt. Normalt er min syregrænse på cyklen mellem puls 170-175, men nu kan jeg sjældent presse pulsen op over 135, før jeg syrer til, og må sænke intensiteten. Og den gruppe, som jeg normalt cykler med uden problem, kan jeg ikke længere følge med. Så nu har jeg cyklet alene de sidste 2,5 måneder, fordi jeg ikke gider være "klassens tykke dreng, der ikke kan følge med"!!

Det er vildt frustrerende, da jeg derfor ikke kan lave nogen "kvalitetstræning" overhovedet. Og glæden ved træning forsvinder fuldstændig, fordi jeg stort set aldrig har den der "overskudsfølelse" under træningen, der er så livsbekræftende og fantastisk, men i stedet kører rundt med syre i benene, selv om tempoet er lavt, og jeg slet ikke er forpustet.

Jeg er bevidst om, at ovenstående kan lyde som overtræning, men tro mig, jeg er vant til at træne meget mere og ikke mindst hårdere. Og desuden er hovedpinen, manglen på energi og søvnproblemerne kommet i forbindelse med, at jeg blev stress-syg, og ikke i forbindelse med ændringer i min træning.

Jeg er således i tvivl om, hvad der er det rigtige at gøre nu. Skal jeg skrue yderligere ned for træningsmængden og intensiteten? Holde total træningspause en periode?

Cykling er min primære træningsaktivitet, og jeg vil gerne kunne lave "kvalitetstræning" igen, senest fra februar 2013, da jeg træner for at kunne køre La Marmotte og andre bjergløb, på så god en tid som muligt. Med venlig hilsen Henrik

Chris MacDonald: Tak fordi du deler dine udfordringer og tak for indsigten i dit liv. Når den negative kroniske stress tager overhånd, kan selv de stærkeste skibe gå på grund. For manges vedkommende er det resultatet af en lang periode, hvor man har ignoreret en masse signaler fra kroppen og gør man det over en længere periode, så lukker kroppen ned, for det er åbenbart den eneste måde ’den’ for alvor kan komme i kontakt. Vi kan alle komme derud, men det er også muligt at komme tilbage – men det tager tid – afhængig af hvor længe man ikke har lyttet. At være fysisk aktiv kan være en potentiel stress bekæmper, men det er også vigtigt at huske, at kroppen er i forsvarsposition og forsøger at ’overleve’. Træning er godt på rigtig mange måder, men når man træner hårdt nedbrydes kroppen umiddelbart efter træningen for at bygges op igen til et stærkere niveau. Din udfordring lige pt. er, at din krop gør alt for at overleve og komme sig – og det bliver alle kræfterne brugt på, så der er ikke mange tilbage til at træne hårdt og intensivt – ej heller til at genopbygge energien. Egentlig tror jeg ikke, at mit svar overrasker dig, men nogle gange kan det være godt at høre det fra andre for det er ’lettere’ at overhøre sin egen indre stemme. Jeg ved ikke hvilke faktorer, der bidrog til, at stressen tog overhånd, men i første omgang er du nødt til at få styr på dette og finde tilbage til en balance. Derudover er søvn helt grundlæggende og her har du udfordringer. Jeg vil råde dig til at arbejde intensivt med dette for søvn underskud påvirker dit energiniveau akut.

Jeg kan godt forstå, at det er frustrerende, for når du arbejder mod et specifikt mål (La Marmotte mm), så er det dybt frustrerende ikke at kunne forberede sig og/eller præstere uanset hvorfor – skader, stress eller af helt andre årsager. Jeg vil klart anbefale dig, at du træder et par skridt tilbage og træner i komfortzonen i en periode. Du skal tilbage til at lytte til din krop og i en kort periode holde dig indenfor grænserne uden at udforske dem. Det er svært, men nødvendigt i en periode ellers er jeg bange for, at du forlænger processen og du vil forblive ’klassens tykke dreng’ længere end højest nødvendigt. Jeg ønsker dig styrke i en udfordrende periode. Stay strong!