Jeg kiggede forbi kronprinsessen
Billederne af den afgående finske præsidents mand, der smugkigger på kronprinsesse Mary, er blevet et reelt problem for Pentti Arajärvi, der nu bliver konfronteret af medierne.
Billederne af den afgående finske præsidents mand, der smugkigger på kronprinsesse Mary, er blevet et reelt problem for Pentti Arajärvi, der nu bliver konfronteret af medierne.
Selv afviser Arajärvi alle spekulationer og insisterer på, at han kiggede forbi kronprinsessen.
- Hvis jeg havde gjort, hvad der bliver påstået, så ville jeg have husket det, siger han ifølge finske medier.
Billederne blev for første gang vist i satireprogrammet ”Natholdet” på TV2 den 30. januar. I klippet viser Arajärvi stor interesse for kronprinsesse Marys barm. Men i finske medier i dag afviser han påstanden.
bt.dk forsøge mandag at komme i kontakt med Pentti Arajarvi, men det lykkedes ikke.
Vi har også forsøgt at få en kommentar fra den finske ambassadør i Danmark, Maarit Jalava, om hændelsen. Men her er svaret, at ambassadøren ikke vil udtale sig.
Heller ikke den danske ambassadør i Finland, Jens Otto Horslund, vil kommentere på sagen.
- Helt ærligt. Hvad tror du selv, jeg vil sige. Jeg har ingen kommentar til den sag. Det hverken kan eller skal jeg have, siger han, når B.T. ringer.