Thomas Enevoldsen, 37 år gammel, Nordic Finance Manager hos ArjoHuntleigh A/S.

Hvordan har vintermånederne påvirket din træning? 

- Selvfølgelig kommer man i tvivl, om man kan klare det. Det gjorde jeg meget omkring jul. Størstedelen af, hvad der hedder cykling, foregår på spinningcyklen om vinteren. Jeg lyver ikke, når jeg siger, at det ikke er verdens fedeste. Jeg vil meget hellere cykle ude i naturen. Løbeturene har også været en udfordring nogle dage, men jeg løb alligevel, og når det var halvglat, måtte jeg løbe langsommere. Selv om det har været en mørk tid, har jeg tænkt, at det ikke skal være det, der slår mig ud. Og når jeg har løbet de der 10-12 km i dårligt vejr, så har jeg en anden energi, når jeg kommer tilbage. 

- Jeg har fået trænet en del i de forskellige discipliner gennem Fitnessdk. Fra januar skiftede jeg over til Running26, fordi deres setup passer bedre til mig. Jeg har fået en personlig træner på for at få mere ud af træningen. Det passer rigtig godt til mig, da min træning bliver bedre tilrettelagt og afmålt efter mit træningsniveau og mål. På den måde bruger jeg mine kræfter på de rigtige ting. Jeg forsøger stille og roligt at øge træningsmængden, men passer på med ikke at overtræne, da det kan dræbe motivationen og sandsynligheden for at blive skadet øges betydeligt.

Hvordan kan du mærke, at du er blevet bedre?

- Jeg kan mærke det generelt på min form, at jeg er blevet bedre. Jeg løber længere med lavere puls, jeg har vænnet mig til at træne 10-15 timer om ugen og restituerer bedre og hurtigere.

- Familiemæssigt er der selvfølgelig en konsekvens, når jeg træner 10-15 timer om ugen. Det kræver meget af min familie. Min kone synes nogle gange, det er lidt hårdt, at jeg skal i svømmehallen 7.15, og at hun både skal nå i vuggestuen med barnet og på arbejde – hendes job betyder meget for hende. Men jeg bruger tiden mest muligt på familien, som jeg dog ser mindre nu. Det betyder, at jeg ikke deltager i lige så mange sociale arrangementer som før, fordi jeg gerne vil være hjemme hos min familie. Men man skal passe på, at man ikke bliver for fanatisk. Der skal være plads til andet end træning, så jeg planlægger det sådan, at der er tid til både familie og venner. 

- Det er helt klart stadig min største udfordring, men mit mismod over det er knap så stort nu. Teknikken og tilvænningen til vandet er ved at være der. Så jeg er meget fortrøstningsfuld, og jeg tror på, at jeg nok skal komme igennem det. Omkring jul tænkte jeg, at jeg aldrig ville klare det, fordi jeg fik åndenød efter 25-50 meter i vandet. Jeg havde ikke følelsen af, at jeg så fremskridt. Men i dag mærker jeg fremskridt, hver gang jeg er i vandet, og jeg er blevet god til at lytte til min personlige træner, når han siger, at det nok skal gå. Det betyder, at jeg har motivationen til at stå op kl. 5.30 for at træne. Og jeg kan mærke allerede, når jeg er færdig med at træne, at jeg glæder mig til næste træning.

Klik videre og læs, hvordan det går Løb Nu's ironman Mette Nedergaard