'Jeg hørte serier af skud'
Et vidne fortæller bt.dk at hun hørte skud onsdag aften i nærheden af området, hvor et fynsk ægtepar blev dræbt af skud.
Et vidne fortæller bt.dk at hun hørte skud onsdag aften i nærheden af området, hvor et fynsk ægtepar blev dræbt af skud.
- Jeg sad ved køkkenbordet sammen med en nabo. Ved kvart i otte-tiden hørte jeg serier af skud, siger en kvinde i området i det sydvestlige Odense i nærheden af skovområdet Tusindeårsskoven, til bt.dk. Hun ønsker ikke sit navn frem. Hun kan huske, at klokken var kvart i otte fordi naboen skulle hjem og se noget i tv på det tidspunkt.
Kvinden ved ikke præcis hvor mange skud, der blev affyret - men det var mange, siger hun.
- Det var flere end fem skud, siger kvinden.
Hun fortæller, at der ligger en kaserne i nærheden af området, og at hun regnede med at det var dér, skuddene kom fra..
- Jeg troede der var en øvelse på kasernen, og at det var derfra skuddene kom, siger kvinden til bt.dk.
Kvindens forklaring til bt.dk om skuddene og tidspunktet for dem passer med de vidneudsagn, politiet har fra andre vidner, som også på det tidspunkt har hørt serier af skud.
- Det er ganske forærdeligt det her, og det er ikke helt gået op for mig endnu hvad der er sket, siger kvinden.