Jean Michel: Jeg har ikke aids
Jean Michel Helgason, der valgte at forlade X Factor få timer før showet skulle gå i gang, forklarer nu sin flugt for sine venner på Facebook
Jean Michel Helgason, der valgte at forlade X Factor få timer før showet skulle gå i gang, forklarer nu sin flugt for sine venner på Facebook
- Jeg kan med hånden på hjertet afkræfte alle de rygter, der omhandler min exit fra X Factor, skriver han til sine venner på Facebook. Han afkræfter samtidig mange af de rygter der har floreret om ham.
Til trods for sin egen beslutning er Jean Michel rigtig ked af, at det har fået konsekvenser for hans partner i programmet Nicoline Simone.
- Jeg er utrolig ked af, at min handling skulle have konsekvens for Nicoline Simones deltagelse i x factor, og ord kan ikke beskrive hvor meget jeg under hende den succes, som jeg på ingen måder tvivler på hun nok skal opnå, skriver han.
Tilsidst roser han sin mentor Blachman for hans store passion til musikken, og alle der har været med omkring X Factor. Samtidig slår han et slag for, at man skal stole på sig selv.
- Tak for nu, og pas på jer selv. Følg jeres drømme, men lyt til jeres hjerter. Masser af kærlighed, Jean.
{embedded type="node/polls" id="19244361"}