Journalist Simon Riedel stiller hver uge kendte danskere spørgsmål, der går helt tæt på og får dem til at overveje sig selv og deres liv. Vi kalder det 'ERKENDELSE - helt ind til tanker og følelser'.
I denne uge har Simon Riedel talt med Jason Watt om et godt tilbud, fantomsmerter og smålighed.
LOG IND PÅ BT PLUS og læs denne uges ERKENDELSE med Jason Watt og de tidligere ugers interessante indblik i kendte danskeres tanker om sig selv.
Journalist Simon Riedel stiller hver uge kendte danskere spørgsmål, der går helt tæt på og får dem til at overveje sig selv og deres liv. Vi kalder det 'ERKENDELSE - helt ind til tanker og følelser'.
I denne uge har Simon Riedel talt med Jason Watt om et godt tilbud, fantomsmerter og smålighed.
Jeg bliver rigtigt harm, når ... en handicap p-plads er optaget af en bil - meget ofte en BMW - med handicapskilt i ruden, men når chaufføren kommer ud og smålunter hen til sin bil, får man en mistanke om, at det er mors eller mormors kort, der er brugt til lejligheden. Det er godt nok irriterende!
Jeg er ikke særlig god til ... smålighed. Jeg synes, folk går for meget op i, hvad andre har, som de ikke selv har. Uden at kigge på, om det er fortjent. Jeg synes, der er lidt for meget emsighed fra nogle, men de kunne måske selv have lettet måsen og gjort noget, det har jeg ikke forhindret dem i.
Jeg er nogle gange stødt på: ’Det er så nemt for dig, for du har jo et navn’. Ja, men alle har et navn, det er vi jo nærmest født med. Jeg har gjort noget ud af mit navn. Mit navn var ikke mere værd, da jeg blev navngivet. Jeg holder nu foredrag på 17. år, og 80 pct af foredragene er kommet i stand, fordi jeg er blevet anbefalet af tidligere deltagere. Hvis jeg var dårlig til det, havde jeg været færdig som foredragsholder for længst.
Mirakler er ... når jeg bliver vækket om morgenen af min kone Majbrit, og hun har sørget for, at der er fire unger, der har fået morgenmad, mine tre egne og hendes, og der er smurt tre rundenommer til dem hver. Det eneste, jeg skal gøre, er at hoppe i tøjet og køre dem i skole. Jeg hader at smøre madpakker. Det er ikke fordi, jeg ikke selv er i stand til det, men jeg kan ikke ha’ det - det er 12 rundtenommer, der alle er lidt forskellige. Det er som at løse en professorterning. Hun vil hellere gøre det end sidde i morgentrafikken, så alle er glade.
For mig er det et tabu at snakke om ... hvorvidt jeg trods mit handicap måske alligevel vil være i stand til f.eks. at skifte sengetøj. Man kan spekulere på, om man som handicappet trækker handicapkortet og siger, det kan jeg ikke. For der skal meget til, før en almindelig person siger til en handicappet, at nu må du sgu lige mande dig op. Det er et godt tabu, at man ikke stiller store krav til handicappede. Jeg har selv skiftet sengetøj engang, men det gider jeg godt nok ikke gøre igen. Det tog ca. 28 minutter at skifte to dyner, to puder og lagen. Før ulykken ville det have taget 22 minutter.